Sydbank: Positivt at flot fremgang hos Carlsberg ikke kun skyldes vejr

Carlsbergs langsigtede strategi ser ud til at fungere. Der vurderer analytiker i Sydbank Morten Imsgard.
Foto: Sydbank PR
Foto: Sydbank PR
AF RITZAU FINANS

De positive tal i handelsopdateringen for tredje kvartal fra Carlsberg skyldes ikke kun det gode sommervejr i Europa.

Det fremhæver analytiker i Sydbank Morten Imsgard over for Ritzau Finans.

"Det, som jeg finder specielt interessant og positivt i opdateringen er indikationen af, hvor godt det går på strategiens fokusområder - premiumøl, specialøl og alkoholfrit øl," fremhæver han.

Umiddelbart kunne analytikerne have "frygtet", at opjusteringen primært var drevet af det varme vejrs øgede volumensalg.

"Cees t' Hart har lige været på TV og vurderede, at omkring 50 pct. af volumenvæksten var drevet af det gode vejr," oplyser Morten Imsgard.

I Vesteuropa er væksten 11 pct. og hvis kun halvdelen skyldes det gode vejr, som bryggerikoncernen jo ikke kan styre, så viser det, at det "de roder med i maskinrummet virker".

"Det skal hjælpe Carlsberg i 2019, hvor stigende råvarepriser vil påvirke resultatet," påpeger Morten Imsgard.

Analytikeren påpeger, at tager man et marked som Kina, er det meget positivt med volumenvækst på 6 pct. drevet af velindtjenende premiumøl.

Så vokser man i et kinesisk marked, der ikke udvikler sig positivt samlet set, er det jo ganse flot, konstaterer han.

Carlsberg-direktør: Stærke vækstrater i special- og alkoholfrie øl

Varm sommer giver Carlsberg solidt salg

Carlsbergs britiske forretning leverer et nyt stort underskud

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter