Amerikansk kaffekending kan være på vej til Europa

Den amerikanske kaffekæde Blue Bottle Coffee, der har Nestlé som sin majoritetsejer, kan være på vej til Europa, hvor konkurrenten Starbucks ikke må få for stort et forspring.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Der er kamp om klodens købestærke kaffedrikkere, og i ugen efter at Starbucks åbnede sin første kaffebar i Italien, overvejer Nestlé tilsyneladende at følge trop.

Til Financial Times siger Marco Settembri, Nestlés chef for Europa, Mellemøsten og Nordafrika, at man ikke har planer om at introducere Nespresso-kaffekæden, men at det er en mulighed, at Blue Bottle Coffekommer til det europæiske kontinent. Nestlé købte majoriteten i kæden sidste år.

"Blue Bottle er et hyper premium koncept, når det kommer til udbud og salg af den type produkter, kan det nok lade sig gøre i Europa," sagde han ifølge avisen, hvor han dog også anførte, at hovedmarkederne for Blue Bottle Coffee stadig er USA og Japan.

Går Nestlé ind i markedet for kaffebarer, bliver det i skarp konkurrence med Starbucks, som den schweiziske kæmpe i sidste måned indgik et stort partnerskab med om salg af de Starbucks-produkter, som ikke sælges på kaffebarerne.

I interviewet med Financial Times skruer Marco Settembri ned for spekulationerne om, hvorvidt det kan være interessant for Nestlé at købe op i det italienske kaffemarked, hvor man finder en stor lokal aktør som Illy.

Opkøb i kaffebranchen: Nestlé kaster sig over 'blå' kaffemager

Starbucks sender topsællert på kur

Nestlé og Starbucks indgår omfattende partnerskab

Kinesisk kaffebarskæde vil udfordre Starbucks

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu