Fynsk mikrobrygger bliver presset af de store

Prispres mellem bryggerierne sætter Indslev Bryggeris omsætning under pres.

Det er ikke let at være blandt de mindste i klassen, når de store spiller med musklerne. Det må Indslev Bryggeri i Nørre Aaby ved Middelfart sande.

Bryggeriet oplyser ikke omsætningen, men skriver i årsregnskabet for 2017, at "omsætningen ligger under sidste års," og at årsagen hertil primært er øget priskonkurrence i branchen, skriver Ritzau Finans.

"Markedet for vores øl er og har været svært. Alle de store bryggerier har efterhånden også eget mikrobryggeri - og det kan vi mærke," udtaler Anders Busse Rasmussen, der er ejer af og direktør for Indslev Bryggeri, til Ritzau Finans.

Han forventer dog, at et nyt ølsats, som blev lanceret i slutningen af 2017, vil give mere salg i 2018. Det nye sats består af flere fadlagrede øl, som er ganske moderne for tiden i ølverden, og ligger ofte i den dyre ende af prisskalaen for øl. Indtil videre ligner det, at den nye lancering har betalt sig af, for salget er indtil videre i 2018 gået bedre end 2017, hvor Indslev Bryggeri blandt andet led under, at man mistede detailkoncernen Coop som storkunde, skriver erhvervsmediet.

Fynsk bryghus-direktør vil vælte vinen af middagsbordet

Svag vækst og fejl rammer Indslev Bryggeri

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også