Analysehus hæver Unibrew-kursmål med 20 pct

Analysehuset ABG Sundal Collier har hævet kursmålet på Royal Unibrew-aktien markant.
Foto: PR/Royal Unibrew
Foto: PR/Royal Unibrew
AF RITZAU FINANS

Kursmålet for aktien i Royal Unibrew er fredag blevet løftet med 20 pct. af Analysehuset ABG Sundal Collier, ifølge Bloomberg News.

Det er analytiker Michael K. Rasmussen, som har løftet sit kursmål med 80 kr. fra 400 til 480 kr. Anbefalingen af aktien lyder fortsat på "hold", da aktien fredag steg med 4,1 pct. til 487 kr. - altså en tand over kursmålet.

Royal Unibrew var også fredagens store vinder i det danske eliteindeks, C25, og aktien satte kursrekord, efter at bryggerikoncernen torsdag efter børslukketid havde opjusteret forventningerne til 2018.

Koncernen venter i 2018 nu et driftsresultat efter af- og nedskrivninger på 1190 til 1265 mio. kr. mod tidligere 1090 til 1190 mio. kr.

Det er især det "ekstraordinært" gode vejr hidtil i Nordeuropas sommer, der har sat gang i salget hos Royal Unibrew, og som er er baggrunden for selskabets opjustering. Udover vejret nyder Unibrew godt af en hurtigere integration af opkøbet af Terme di Crodo, et italiensk sodavandsmærke, end ventet.

Savonije: Godt vejr og hurtigt italiensk opkøb årsag til opjustering

Danske Bank løfter Unibrew-kursmål

Unibrew-opjustering trækker andre bryggeriaktier med op

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også