14 restaurantkoncepter er gået sammen i en alliance med navnet Restauratørernes Garantiordning om at mindske de fodaftryk, deres arbejde efterlader. Det gælder blandt andet Gorms, Mash og Sticks'n'Sushi.
Det skriver Berlingske Business.
Bag initiativet står branchefællesskabet Danmarks Restauranter og Cafeer, og direktør Torben E. Hoffmann Rosenstock understreger over for avisen, at initiativet ikke blot er etableret i pr-øjemed.
"Selvfølgelig er der brandingværdi i det. Ingen tvivl om det. Men målet er at få gladere gæster og medarbejdere og få lagt værdigrundlaget frem," siger han til avisen.
De 14 restaurantkæder i Restauratørernes Garantiordning har en toårig etableringsperiode, hvor restauranterne skal udarbejde udførlige rapporter, som blandt andet skal beskrive udfordringer i forhold til samfundsanvsar.
Nestlé suspenderer leverandør efter korruptionsskandale
Dansk Supermarked kasserede sidste år 33.400 ton mad
Supermarkeder dyster om at fjerne plastik