FødevareWatch

Carlsbergs storbystrategi vil ikke få toplinjeeffekt i mange år

Det varer ifølge topchef Cees 't Hart mange år, før Carlsbergs storbystrategi får markant effekt på toplinjen.

Foto: AP/Ritzau Scanpix

En af Carlsbergs strategiske prioriteter om på visse markeder at sælge sine øl kun i storbyer frem for i hele lande eller regioner er på vej, men det varer mange år, før den får markant effekt på toplinjen.

Det siger koncernchef Cees 't Hart på en telekonfernence.

"Vi er i opstartsfasen i en håndfuld byer, oplyser han, men oplyser samtidig, at Carlsberg ikke vil opdatere yderligere på denne del af strategien, da den "fortsat er følsom" over for konkurrenterne.

Andre dele af strategien, Sail '22, kører fint og viser effekt.

Cees 't Hart fremhæver, at der er markant vækst i craft & speciality øl, der vokser 30 pct. i kvartalet. Også alkoholfrit øl fortsætter med at vokse båret frem af en gunstig udvikling på markederne som Danmark, Norge, Sverige, Polen, Frankrig og Tyskland.

Carlsbergs relativt nye fadølsanlæg, Draughtmaster, der forlænger holdbarheden af fadøl og dermed øger muligheden for flere slags øl på fad, og også er en del af Carlsbergs strategiske prioriteter, udvikler sig godt.

"Anlægget er lanceret i Danmark og Italien og for nyligt i Sverige og Norge, hvor modtagelsen er opmuntrende," oplyser koncernchefen.

Sydbank: Carlsberg leverer samlet set tæt på forventningerne i lille kvartal

Carlsberg i markant kvartalsdyk - fastholder forventninger til 2018

Forbrugerne sluprer stadig flere alkoholfri øl i sig

Carlsberg-optakt: Fokus på udvikling i premium i svagt kvartal

Mere fra FødevareWatch

Gartner forventer bedre tilstande til foråret

Fynske Alfred Pedersen & Søn forventer, at de 30 afskedigede medarbejdere og mere normale el- og gaspriser vender tilbage til foråret. Prisen på tomater vil dog stige: "Detailhandlen virker mere nervøs, end vi gør," siger direktøren.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier