Tyggegummi-familie køber sig ind i champagnehus

Bagger-Sørensen-familien, bedre kendt som tyggegummifamilien fra Vejle, har købt sig ind i et champagnehus. "Det er mest bare for sjov," lyder det fra adm. direktør for holdingselskabet Bagger-Sørensen & Co., Hans-Henrik Eriksen.
Foto: BRUNO FAVA
Foto: BRUNO FAVA

Den rige Bagger-Sørensens-familie fra Vejle har fundet sig et nyt investeringsobjekt. Denne gang har familien kastet pengene efter det fransk-svensk champagnehus Hatt et Söner.

Det skriver Dagbladet Børsen.

"Det er sådan mest bare for sjov, men vi tror, at det kan blive en rigtig god forretning på længere sigt," siger Hans-Henrik Eriksen, adm. direktør for holdingselskabet Bagger-Sørensen & Co., til avisen.

Direktøren vil dog ikke oplyse, hvor stor investeringen i boblerne er - eller hvor stort et afkast, man forventer.

Hatt et Söner har rødder i den franske familie Vallois, der plantede sine første vinstokke i Champagnedistriktet tilbage i 1865. De tre svenske familier Ruscon, Rönngren og Hjerpe købte sig sidenhed ind i champagnehuset, og relancerede det i 2011 under et nyt navn.

Bagger-Sørensen-familien solgte i 2002 Dandy A/S og tyggegummi-mærkerne Dirol, Stimorol og V6 til Cadbury-Schweppes for ca. 2,6 mia. kr. Sidste år solgte familien nikotintyggegummi-selskabet Fertin Pharma til kapitalfonden EQT, hvor der blev spædet knap 1,4 mia. kr. til den i forvejen bugnende pengetank.

De penge er blandt andet blevet brugt til at at investere i medicinsk cannabis med selskabet Medcan samt en række life science-selskaber via Vecata Invest. Og nu altså også et champagenhus.

Tyggegummi-familie tjener over milliard på frasalg 

Tysk boblespecialist køber halvdelen af spansk cava-konge

Ung champagne-iværksætter ramt af milliontab – nu stopper han som direktør

Champagnebutik lander millionunderskud

Dansk tyggegummikoncern kaster sig over cannabis 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også