Prins Henriks vin bliver revet væk

Efterspørgslen på prins Henriks vin fra Château de Cayx er steget markant efter hans død, det melder flere vinforhandlere.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
AF SN.DK

Meldingen om Hans Kongelige Højhed Prins Henrik død i tirsdags har efterfølgende givet travlhed hos flere vinforhandlere, der sælger prins Henriks vin.

Sn.dk har været i kontakt med tre forskellige vinforhandlere af prinsens vin, og de fortæller alle, at de siden nyheden om hans død er blevet bestormet af danskere fra hele landet, der nu vil have fat i de royale vine.

"Både vores webshop og butikker er nærmest blevet væltet af kunder, der vil købe prins Henriks vin. I alle vores butikker er vinene simpelthen blevet revet væk fra hylderne, og vi har lige nu udsolgt af stort set alle slags, så vores indkøbsafdeling har travlt med at få hentet mere vin hjem," siger Lars Benmouyal, marketingschef ved H.J. Hansen Vin – Vinspecialisten.

Han fortæller, at den øgede interesse for de royale vine allerede begyndte at tage til onsdag morgen, da nyheden ramte landet.

"Jeg tror, at den øgede efterspørgsel dels skyldes, at folk tænker, at de da lige må smage hans vin, og dels tror jeg, at det er en måde at ære prins Henrik på."

Prins Henrik har i 40 år produceret og solgt vin fra Château de Cayx i Frankrig, men han valgte tilbage i 2015 at bortforpagte salg og produktion af vinen til det franske firma Vinovalie.

(Denne artikel er videreformidlet af Ritzau Bureau på vegne af Sn.dk)

Stifter bag vin-app vil sælge vin for 1 mia kr

"Bare skriv salg med udråbstegn!"

Specialspiritus møver sig ind hos stort vinselskab

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også