FødevareWatch

Carlsberg-topchef: Glad for at kunne øge udbyttet

Carlsberg øger udbyttet til aktionærerne fra 10 kr. pr. aktie i 2017 til 16 kr. pr. aktie i år. Det er en stigning på 60 pct., og langt mere end man historisk har gjort. Det glæder topchefen hos Carlsberg.

Foto: Carlsberg/ PR

Der er mange ting at glæde sig over i regnskabet, som Carlsberg har fremlagt onsdag morgen, vurderer Cees 't Hart, der er administrerende direktør hos bryggeriet.

Skal han pege på blot én ting, er det muligheden for at øge udbyttet til aktionærerne.

Det siger han til Ritzau Finans.

At vi har kunnet øge udbytte til vores aktionærer viser, at vi er på rette vej, og at vi er fortrøstningsfulde for fremtiden, siger han.

Cees 't Hart finder det også naturligt, da Carlsberg har opfyldt målene, der er baggrund for løftet i udbyttet.

"Det, vi har sagt, er, at vi ville bedre marginerne, øge kassebeholdningen og udlodde 50 pct. af overskuddet. Det gør vi nu," siger han.

Carlsberg har nået målet lidt tidligere end planlagt, og nu skal bryggeriet tænke igennem, hvad det så skal gøre.

"Vores vigtigste mål er at levere til aktionærerne, og derfor skal vi nu diskutere med vore aktionærer, om de fremadrettet vil have udbytte løbende over året, øget udbytte eller aktietilbagekøb," siger han.

Det vil der komme en melding ud om senest i februar 2019 i forbindelse med årsregnskabet for 2018.

Cees 't Hart vil gerne skabe vækst ved opkøb, men understreger, at det vigtigste er aktionærernes interesser.

For regnskabsåret 2017 foreslår bestyrelsen, at der udloddes et udbytte på 16 kr. per aktie til aktionærerne. Analytikere adspurgt af Ritzau Estimates havde ventet et udbytte på 14,6 kr.

Udbyttet er steget gradvist og uafbrudt siden 2008, da det var 3,5 kr. per aktie og frem til 2014, hvor udbyttet var 9 kr. per aktie. Det samme som blev udloddet i 2016 for regnskabsåret 2015. I 2017 blev der udloddet 10 kr. per aktie.

Cees 't Hart: Indien er to skridt frem og et tilbage

Russiske milliardhug til Carlsberg er forårsrengøring

Vild bonusfest i Carlsbergs top

Mere fra FødevareWatch

Gartner forventer bedre tilstande til foråret

Fynske Alfred Pedersen & Søn forventer, at de 30 afskedigede medarbejdere og mere normale el- og gaspriser vender tilbage til foråret. Prisen på tomater vil dog stige: "Detailhandlen virker mere nervøs, end vi gør," siger direktøren.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier