Tuborg sætter sig på stor københavnsk gadefest

Når den københavnske gadefestival Distortion fejrer sit 20 års jubilæum i 2018, bliver det med Tuborg som ny hovedsponsor. Gadefestivalen havde over 100.000 besøgende om dagen i år.
Distortion på Vesterbro i 2017. | Foto: Ritzau
Distortion på Vesterbro i 2017. | Foto: Ritzau

Tuborg bliver den officielle hovedsponsor for den københavnske gadefestival Distortion.

Til den seneste festival i år var der over 100.000 besøgende om dagen. Tallet gør Distortion til en af verdens største festivaler målt på besøgende, skriver Tuborg i en pressemeddelelse.

"Tuborg er det helt rigtige brand for det store arbejde, som ligger foran os de kommende år. Københavnerfesten skal nå nye højder med fokus på det lokale, det hyggelige, entusiasterne, amatørerne, det uforudsigelige - men også på det store, det internationale og det skarpe. Vi er meget glade for at vende tilbage til de Københavnske rødder med Tuborg og sammen rejse mod new horizons," udtaler Thomas Fleurquin, der er direktør for Distortion.

Aftalen mellem parterne løber de næste tre år begyndende fra 2018. Tuborg ønsker ikke at oplyse, hvad sponsoratet har kostet.

Distortion har eksisteret siden 1998 og begynder hvert år den første lørdag i juni og løber derefter videre i løbet af ugen. I dag dag består den af tre dele: Distortion Club, Distortion Ø og gadefester. Festivalen foregår i et nyt område i hovedstaden hver dag - Nørrebro, Vesterbro og Refshaleøen, hvor festlighederne afsluttes.

Det er blandt andet mængden af udenlandske gæster, som københavner begivenheden, der er med til at gøre det til et attraktivt sponsorat for Tuborg:

"Tuborg vil gerne inspirere og guide folk til at komme på de bedste festivaler og spillesteder, og vi synes, at Distortion fortjener at blive fremhævet som den uredigerede fyrtårnsbegivenhed festivalen er. Gæsterne er kernen i Distortion, og næsten 40 procent af deltagerne var i år fra udlandet. De forventer at få en Grøn Tuborg, når de ankommer, og det får de næste år i 2018 til Distortions 20 års jubilæum," siger sponsorchef i Carlsberg Peter Giacomello.

Flere musikfestivaler hjælper Tuborg

De senere år er antallet af musikfestivaler vokset i Danmark. Trenden har åbnet op for flere sponsormuligheder for Tuborg-brandet, hvor strategien, lige siden bryggeriet røg under Carlsberg vinger i 1970, har været at sætte sig på musikken.

"Den danske koncertscene rykker, og Tuborg rykker med. Distortion er blevet en Københavnerfest for andre end blot københavnerne, men for alle der ønsker at være en del af en intens, kunstnerisk oplevelse," udtaler sponsorchef Peter Giacomello.

Et hurtigt kig på listen over nye danske festivaler viser, at der er poppet den ene begivenhed op efter den anden i Danmark. Alene inden for de seneste ti år er følgende festivaler dukket op: Northside, Tinderbox, Copenhell, Offspring Festival, Musik i Lejet, Pop Revo, Click Festival, Distortion, Heartland Festival, Copenhagen Psych Fest, Trailerpark Festival, Grimfest, Strøm, Alive Festival, New Note Festival, Wonderfestiwall og Phono Festival.

Spotify åbner sponsormuligheder for Tuborg

E-sport, specialøl og Youtube er blandt fremtidens sponsoratområder

Madfestivaler er røget ind under Carlsbergs sponsorpaddehat

Carlsberg sætter sig på Melodi Grand Prix

Carlsberg udvider sponsorat med landsholdet

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også