Carlsberg: Deadline overskredet i Vietnam

Vietnams regering tøver med at sælge ud af storbryggeri til Carlsberg.
Foto: Jacob Ehrbahn
Foto: Jacob Ehrbahn
AF RITZAU FINANS

Carlsbergs ambitioner i Vietnam står stille. Den danske ølkæmpe forsøger at øge sin ejerandel i bryggeriet Habeco, som staten samtidig gerne vil privatisere, men forhandlingerne er kørt fast.

Det skriver Finans.dk.

Carlsberg ejer 17 pct. og vil gerne have en væsentligt større bid af Habeco, men de vietnamesiske myndigheder tøver med at meddele, hvad der sker. En deadline 15. november blev nået uden, at Carlsberg har hørt noget fra Vietnams regering, som dog har besluttet at sælge ud af Habecos større rival, Sabeco, som Heineken er medejer af.

Ifølge Stephen Norris fra konsulentfirmaet er der modstand i dele af regeringen mod at sælge aktiver som Sabeco og Habeco, skriver han i en e-mail til Finans.

Carlsberg er dog optimistisk omkring sagen.

"Vores salgsdiskussioner med regeringen og Habeco har været præget af god tro på begge sider. Med hensyn til Carlsbergs stilling som den eneste strategiske aktionær har parterne diskuteret, hvordan en gensidigt ønskelig, overordnet salgsstruktur kunne se ud, og vi forventer, at denne tilpasning vil lette fremskyndelsen af statens afhændelsesproces for Habeco," skriver Carlsberg-pressechef Kasper Elbjørn i en email til Finans

Otte års dødvande: Carlsbergs vietnamesiske glansbillede risikerer at krakelere

Carlsberg svarer igen på russisk 'krigserklæring'

Amerikansk ølkæmpe køber op i canadisk specialbryg

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også