Bank har lave forventninger til Unibrews kommende regnskab

Når Royal Unibrew om en uge fremlægger bryggerikoncernens tal for tredje kvartal, kan der være langt mellem de rigtigt gode nyheder, vurderer Jyske Bank.
Foto: PR/Royal Unibrew
Foto: PR/Royal Unibrew
AF RITZAU FINANS

Vejret og meldingerne fra konkurrenterne lover dårligt for Royal Unibrews regnskab for tredje kvartal, vurderer Jyske Bank.

Samtidig har det øvrige aktiemarked sat barren højt og estimerer en stigning i driftsresultatet (EBIT) på 3 pct. på årsbasis i tredje kvartal, hvilket ligger et godt stykke over den lave ende af Jyske Banks prognose om en tilsvarende nedgang på 3 pct.

"Som det har været tilfældet for Carlsberg og andre konkurrenter, har vejrforholdene i Danmark, Finland og de baltiske lande også været imod Unibrew," skriver analytiker Frans Høyer i en optakt til regnskabet.

Han peger på, at da Unibrew opjusterede forventningerne i halvårsregnskabet i august, var det en kendt sag, at vejret havde været dårligt over sommeren og dermed i den første del af tredje kvartal.

Men vejret i den sidste måned af tredje kvartal - september - var også skidt på hjemmemarkedet.

"Da salget i september er mindre end i juli og august, og vejrforholdene var ekstra dårlige i Danmark i september, vurderer vi, at det næppe er sandsynligt, at forventningerne bliver opjusteret yderligere i forbindelse med regnskabet for tredje kvartal 2017," hedder det i et notatet.

Jyske Banks anbefaling af Royal Unibrew er "sælg", hvilket skyldes en ændring i bankens anbefalingsstruktur, påpeger Frans Høyer.

Han sætter et kursmål for aktien i Royal Unibrew på 310 kr. mod en børskurs onsdag eftermiddag på 367,60 kr.

Royal Unibrew kommer med kvartalsregnskab onsdag den 22. november.

Leverandørers egne universer booster Bilkas salg

Grand Marnier-køb løfter Campari i 2017

Små bryggerier råber politikerne op: Pantsystemet trænger til et eftersyn

Carlsberg-optakt: Vejrlig og PET-forbud påvirker negativt

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også