Undersøgelse: Danskerne går mindre i supermarkedet

Ny undersøgelse fra Landbrug & Fødevarer viser, at danskerne aflægger dagligvarehandlen færre besøg end tidligere.
Foto: Jens Dresling/POLFOTO
Foto: Jens Dresling/POLFOTO

En ny undersøgelse, som Kantar Gallup og GfK Consumerscan har lavet for Landbrug & Fødevarer viser, at danskerne foretager markant færre indkøbsture efter dagligvarer i dag, end de gjorde for bare fire år siden.

I 2012 købte den gennemsnitlige dansker ind 189 gange på et år ifølge tal fra GfK Consumerscan. Det tal er i dag faldet til 182 gange om året svarende til 3,5 gange om ugen for den typiske dansker.

"Det er vigtigere end nogensinde før at møde forbrugeren med præcis det udvalg og de kvalitetsfødevarer, de efterspørger. For når danskerne ændrer deres indkøbsvaner på den måde, de gør, og f.eks. køber sjældnere ind, skal både detailhandlen og hele fødevaresektoren arbejde endnu hårdere på fortsat at sikre forbrugerne et spændende og indbydende udvalg af fødevarer i købsøjeblikket," udtaler Marianne Gregersen, forbrugerøkonom hos Landbrug & Fødevarer, i en meddelelse.

Undersøgelsen viser også, at hele 76 pct. af danskerne, planlægger deres indkøb på forhånd. Det gælder især for indkøb til aftensmaden, fremgår det af undersøgelsen.

Resultater fra undersøgelsen om danskernes indkøbsvaner blev præsenteret på Landbrug & Fødevarers branchedag 'Fødevaredagen', som blev afholdt tirsdag på Fyn.

Supermarkeder og discountkæder jagter storbykunder på farten

Danske dagligvarekæder kæmper om lav indtjening

Købmandsboss vil åbne 50 nye supermarkeder efter Kiwis kollaps

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også