Nu fjerner Coop også skrabeæggene - i Irma

Kampen om æggene i dansk detail tager en ny drejning, når det fra og med mandag er det ikke længere muligt for kunderne i Irma at købe skrabeæg.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

For fremtiden kan man i de 80 Irma-butikker kun finde æg, der er stemplet som enten biodynamiske eller økologiske, i Coop-kæden Irma.

Efter først at have udfaset buræggene er turen nu kommet til skrabeæg, som fra mandag ikke længere vil være at finde på hylderne, skriver Coop i en meddelelse.

"Når vi nu giver skrabeæg én på skallen og helt fjerner dem fra vores hylder, er det fuldkommen i tråd med efterspørgslen fra vores kunder. Vores kunder ønsker ganske enkelt ikke at købe skrabeæg men vægter i stedet varer, der er produceret med endnu større hensyn til dyrevelfærden. Derfor fjernede vi i sin tid buræg, og derfor fjerner vi nu også skrabeæggene fra hylderne," udtaler Søren Steffensen, direktør i Irma.

Stop for salg af skrabeæg i Irmas kølediske omfatter men også al salg af pasteuriserede æg fra skrabehøns, som erstattes af økologiske pasteuriserede æg.

Irma har et mål om at løfte salget af produkter produceret med fokus på dyrevelfærd med 50 pct. i 2020, og her skal stop for salg af skrabeæg pege i den retning.

"Undersøgelser viser, at 63 pct. af Irmas kunder tænker på dyrevelfærd, når de handler æg, og at æg er en varegruppe, der i høj grad har forbrugerens bevågenhed. Derfor giver det rigtig god mening at fjerne skrabeæggene fra Irmas hylder og i stedet erstatte dem med æg produceret med mere ansvar og bedre dyrevelfærd," udtaler ansvarlighedschef i Irma Signe Frese i meddelelsen fra Coop.

Som det var tilfældet med burøg, som Irma også udfasede som ingrediens i egne varer sidste år, er der også planen, at alle skrabeæg skal udfases som ingrediens i fremtidens Irma-varer.

Omdiskuteret dyrevelfærdsmærke lanceres i dag

Superbrugsen stopper med at sælge buræg nu

Danske æg kan blive næste pølse-aftale

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også