Rema haler ind på Netto, mens Meny stormer frem

Norske Rema 1000 er på vej til at vælte Netto af tronen i kampen om dagligvarekunderne, viser en ny undersøgelse over danskernes indkøbsvaner.
Foto: Tobias Nørgaard Pedersen/Polfoto/arkiv
Foto: Tobias Nørgaard Pedersen/Polfoto/arkiv

Danskerne fortrækker fortsat at handle ind i dagligvarekæden Netto, men det billede kan hurtigt ændre sig.

Rema 1000 har vundet markant flere kunder på bare et år, viser en ny undersøgelse fra analyse- og rådgivningsvirksomheden Quantic, skriver Børsen.

11 procent flere kunder valgte Rema 1000 som deres primære dagligvarebutik fra andet halvår 2015 til andet halvår 2016, mens Netto mistede 2 procent af de kunder, som bruger kæden som deres primære dagligvarebutik.

Ny udfordrer

Netto og Rema er de to store spillere på dagligvaremarkedet og har hver henholdsvis 1 million og 900.000 husstande som primære og sekundære kunder. De skal dog tage sig i agt for en ny udfordrer.

Meny-kæden, som i 2015 afløste Super Best-branded og har fået omkring 120.000 hustande i folden, kaprede sig selv 42 procent flere primære kunder fra andet halvår 2015 til andet halvår 2016.

Imens går Kiwi en smule frem, og Fakta fortsætter med at miste kunder, viser undersøgelsen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også