Nu kan hele supermarkedskæder svanemærkes

Nordisk Miljømærkenævn har åbne op for, at hele dagligvarebutikker og supermarkedskæder kan få Svanemærket. De nye regler sætter også fokus på madspild.

Nordisk Miljømærkenævn har vedtaget nye regler for Svanemærket, som betyder at ikke bare varerne på hylderne, men hele dagligvarebutikker og endda supermarkedskæder kan svanesmærkes. Med de nye kriterier kan butikskæder nemlig søge om en fælles licens for samtlige af sine butikker.

Samtidig er der også kommet andre krav til butikkerne. Hvis en butik skal svanemærkes, så skal den f.eks. have fokus på at begrænse madspild.

Det skriver Miljømærkning Danmark i en pressemeddelelse.

Der findes i dag 15 svanemærkede dagligvarebutikker i Danmark. Med de nye regler, skulle det tal gerne blive væsentlig større, fordi det bliver muligt at få mærket en hel kæde med det kendte grønne loge.

"I de nye kriterier har Nordisk Miljømærkning gjort det nemmere for dagligvarehandlen at satse på svanemærkede butikker. Det har vi gjort ved at forenkle og reducere antallet af krav, så fokus er på de mest centrale dele i butiksdriften. Samtidig får en butikskæde mulighed for at søge om en fælles licens for alle sine butikker, mens et nyt værktøj vil hjælpe de butikker, der ønsker at søge om Svanemærket. Og så er gebyrsystemet blevet ændret, så det nu bliver væsentligt billigere for en hel kæde at søge om Svanemærket," fortæller Martin Fabiansen, direktør i Miljømærkning Danmark, i meddelelse, og uddyber:

"Disse tiltag skal gerne være med til at maksimere miljøgevinsten og gøre det lettere for forbrugerne at vælge en butik, der har valgt at have et helhedsorienteret syn på miljøet. For den enkelte butikskæde bliver det samtidig mere fordelagtigt at satse på Svanemærket og dermed opnå en unik markedsføringsværdi."

Blandt kravene til en svanemærket-butik er, at butikken skal sælge mindst 50 pct. dagligvarer og have et bredt udvalg af miljømærkede og økologiske varer. Ydermere skal butikken have en energieffektiv - et krav som er indført i håb om at minimere klimapåvirkningen.

Et af de nye krav er som sagt, at de svanemærkede butikker skal måle og registrere madspild. Butikken har mulighed for at opnå point i sin ansøgning til Svanemærket ved at indføre tiltag, der kan være med til at mindske madspild.

Nordiske kvalitetsønsker stiller nye krav til Coop Trading

Ny undersøgelse: Bæredygtighed vejer tungt i danskernes indkøbskurve

Økologer sender nyt øko-mærke til debat

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også