Tesco vil lede britisk marked for alkofrie drikkevarer

Med det største udbud af non- og lavalkoholiske drikkevarer har detailgiganten Tesco forhåbninger om at sætte sig tungt på det britiske marked i den kategori.
Foto: Alastair Grant/AP/POLFOTO/arkiv
Foto: Alastair Grant/AP/POLFOTO/arkiv

Øl og vin uden, eller med et meget lille alkoholindhold, er en kategori i vækst. Herhjemme er producenter som Mikkeller, Teedawn og Carlsberg mere end opmærksomme på den udvikling, og der eksperimenteres med nye varianter, der kan vinde ellers øl- og vinglade personager over.

I Storbritannien nyder markedet for såkaldte NAB-varenumre (Non Alcoholic Beverages, red.) også stor opmærksomhed, og senest har Tesco meddelt, at de vil være landets bedste på feltet, skriver Offlicensenews.co.uk.

Modtag FødevareWatchs abonnement gratis – hver dag!

Fra marts næste år udvides Tesco-butikkernes NAB-sortimenter betragteligt, og håbet er at få del i det marked, som i dag kun udgør omtrent én pct. af det samlede ølmarked. Et marked som forudsiges at kunne stige op til 10 pct. i løbet af de kommende 10 år.

"Ser du på forbrugertrends, så vil millennials (forbrugere født omring årtusindsskiftet, red.), som drikker mindre end tidligere generationer, over de kommende år blive ældre, mens min egen generation af 45- til 54-årige bliver mere vant til at drikke nonalkoholiske drikkevarer," udtaler Steve Magnall, der er adm. direktør i St Peter’s Brewery, der producerer et større antal NAB-varer, som blandt andet skal på hylderne i Tesco-butikker over hele landet.

Vigtig del i Carlsberg

Hos danske Carlsberg udgør arbejdet med NAB-øl et vigtigt hjørne i fremtidsstrategien Sail '22, som blev lagt frem i foråret. Bryggeriet vil ifølge strategien være med til at forme markedet.

"En anden kategori, hvor vi ser en attraktiv vækst, er inden for de alkoholfrie øl, som har gavn af de voksende globale sundheds- og velvære-trends. NAB(non-alcoholic beer, red.) vokser tre gange hurtigere end det generelle ølmarked og det rummer nogle fremragende marginmuligheder. Vi har en unik indsigt i det non-alkoholiske segment, og vi vil udnytte vores R&D-kapacitet til at drive væksten," hedder det i Carlsberg-strategien, hvor der også står:

"Vi vil aktivt forme kategorien og markedsføre en fuld portefølje med både nye produkter og specialiserede egne brands, og vi vil gøre det i både eksisterende og nye markeder."

I Danmark har Carlsberg ifølge koncernen selv en markedsandel på små 37 pct. på det alkoholfrie marked, og alene sidste år voksede salget målt i volumen med 36 pct. for Nordic og med 11 pct. for Tuborgs alkoholfrie pilsner.

AB Inbev ser stor fremtid for lightøl

Kæmpe relancering af Carlsberg er på vej

Special- og alkoholfrie øl indtager nøglerolle i Carlsberg-strategi

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også