Styrelse advarer: 100 supermarkeder risikerer tagkollaps

Siden 2012 har tre supermarkeder oplevet, at tagene er kollapset, fordi de ikke var afstivet ordentligt. Byggeforskere frygter lignende fejl i omkring 100 supermarkeder med samme type tag.
Foto: Jens Dresling/Polfoto/Arkiv
Foto: Jens Dresling/Polfoto/Arkiv

I april kollapsede taget på en Netto-butik i Dronningmølle.

Ingen kom til skade, men episoden har aktiveret alarmklokkerne hos både Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) og Trafik- og Bygge­styrelsen, da det var tredje gang på fire år, at et supermarkedstag bygget med træspær med brede spænd kollapsede.

En tagtype, som ifølge foreningen Danske Spærproducenter siden 2000 er leveret til omkring 100 danske dagligvarebutikker og endnu flere landbrug.

Trafik- og Byggestyrelsen har på den baggrund nu opfordret landets kommuner til at bede ejere af bygninger med lignende tagkonstruktioner om dokumentation for, at taget er opført korrekt.

Det skriver Ingeniøren.

"Når man her kan finde tre tilfælde, hvor man ikke har udført tværafstivningen ordentligt, er det bekymrende. Og vi så det samme problem, da vi for nogle år siden undersøgte de mange landbrugsbygninger, der havde fået snetryksskader," siger adjungeret professor Jørgen Nielsen fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) til Ingeniøren.

Dansk Supermarked Group oplyser, at de er i gang med at tjekke alle deres bygninger med samme tagkonstruk­tion, men kan endnu ikke sige, om der er fundet fejl andre steder. Hos Coop er man ifølge kædens kommunikationsafdeling også i gang med at identificere de af kædens butikker, der har en lignende tagkonstruktion, og har allerede udbedret fejl i enkelte bygninger.

Efterlysning: "Jeg skal bruge en entreprenør, som er interesseret i at lægge 12-15 millioner i et nyt bryggeri"

Netto investerer massivt i Danmark efter nedtur i England

Carlsberg-chefer flytter ind og ud i Storbritannien

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu