Nyt e-supermarked er åbnet i Aarhus

Et nyt online supermarked, der hører under Osuma, tilbyder gratis fragt til aarhusianere.
Foto: Screendump fra Davli.dk
Foto: Screendump fra Davli.dk

Ganske ubemærket er et nyt online supermarked blevet født.

Det skriver Dansk Handelsblad.

Det nyeste skud på stammen af e-supermarkeder hedder Davli.dk og har sit udgangspunkt i Aarhus, som indtil videre er den eneste by, hvor indbyggerne kan få glæde af dagligvarene fra den nye side, der blev introduceret i slutningen af juni.

Davli.dk er sparsom med oplysninger om, hvem der står bag det nye initiativ. Det er dog ganske vist, at e-supermarkedet hører under Osuma.dk, der er en af landets førende online supermakeder. Firmaets CVR-nummer og hjemadresse i Risskov er således den samme som Osuma.dk, der er ejet af to selvstændige brugsforeninger.

Ifølge Davli.dk's Facebook side er den store forskel på Davli.dk og Osuma.dk "antallet af varer. Davli.dk har fokus på de mest basale dagligvarer - men til gengæld fri fragt."

Osuma.dk's resultatet for 2015 landede på et underskud på 1,2 mio. kr., hvilket er en klar forbedring af resultatet i 2014, hvor underskuddet ramte 3,8 mio. kr.

Nyt onlinesupermarked fjerner låsen på dørene

Netbutik med dagligvarer har knækket kurven - tjener nu penge

Osumas underskud er blevet mere spiseligt

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også