Supermarkeder sætter flere lokale varer på hylderne

Coop forventer at sælge lokale varer for op til 1,5 mia. kr. årligt inden for syv år.
Foto: Claus Pedersen/ L&F
Foto: Claus Pedersen/ L&F
AF DR SYD

Når forbrugerne går rundt mellem hylderne i supermarkedet, så går de oftere efter varer produceret i lokalområdet.

Det oplever Coop, der blandt andet ejer dagligvarekæderne Kvickly og SuperBrugsen.

Den stigende efterspørgsel gør det muligt for dagligvarekæderne at få langt flere lokale varer på hylderne. Det skriver DR Syd.

Christian Christensen, der har ansvaret for lokale råvarer i Coop, siger:

"Vi oplever helt klart, at producenterne i højere grad ser supermarkederne som et attraktivt sted at sætte varer til salg."

Det seneste år har Coop været i dialog med cirka 600 lokale producenter over hele landet.

Én af dem er Vibegaard fra Skærbæk. For en måned siden kom deres lokale solbærsaft på hylderne i udvalgte syd-og sønderjyske butikker.

Anders Sørensen fra Vibegaard fortæller, at han håber, samarbejdet med supermarkederne kan gøre produktionen af safte til en forretning, han kan leve af.

"Og så bliver man da stolt og glad, når man ser produkterne på hylden. Det er jo hjerteblod for os," siger han til DR Syd.

Coop forventer at sælge lokale varer for op til 1,5 mia. kr. årligt inden for 7 år.

(Denne artikel er videreformidlet af Ritzau Bureau på vegne af DR Syd)

Coop på vej med nyt butikskoncept

Albertslund vil være verdensførende på urban-farming

AB Catering skal drive lokal fødevareforening 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter