Medie: Walmart sælger kinesisk e-handelsarm

Verdens største detailkæde har besluttet at sælge kinesisk e-handelsplatform, der har 30 pct. af det kinesiske online-konsumentmarked.
AF RITZAU FINANS

Verdens største detailkæde, Walmart, sælger sin kinesiske e-handelsplatform til JD.com. Som betaling får Walmart en 5 pct. aktiepost i JD.com, der sidder på mere end 30 pct. af det kinesiske online-konsumentmarked.

Det skriver Financial Times.

Den nye aftale kommer kun få måneder, efter at Walmart tog fuld kontrol over Yihaodian, der har været selskabets hidtidige tilstedeværelse på det kinesiske e-handelsmarked.
I aftalen med JD.com overtager kineserne konkret Yihaodians brand, hjemmeside og app, mens Walmart og Walmart-ejede Sam's Club får adgang til at sælge via JD.com.

Investorerne vil kigge nøje på den nye alliance for at se, om Walmart formår at skabe succes, da selskabet ligesom flere andre detailkæder har haft problemer med at få sine udenlandske overtagelser til at fungere.

Den administrerende direktør i Walmart har da også i forbindelse med årsregnskabet erkendt, at de udenlandske forretninger ikke vokser i et tilfredsstillende tempo. Vækstmæssigt er kinesisk e-handel umiddelbart et godt sted at være, og Waltmart får via JD.com adgang til mere end 100 mio. kunder.

Uber skal levere mad i London via ny app

Supermarkedskæde lukker for Visa-kortet

Wal-mart tester samarbejde med Uber

Walmart finder smilet frem igen

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter