HK vil tale debatspilleregler med Bilka efter juleferien

Sag om kassemedarbejders mulige fyring fra Bilka efter facebookdebat får HK til at efterlyse retningslinjer.
Foto: Sainsbury's/PR
Foto: Sainsbury's/PR
AF RITZAU

En sag om en 17-årig muslimsk kassemedarbejder, der efter sigende er blevet fyret fra sit fritidsjob i Bilka efter at have ytret sig i en debat om islam på facebook, får fagforbundet HK til at tage affære.

For hvis det skal være fyringsgrund, at en medarbejder ytrer sig i samfundsdebatten på de sociale medier, så bør virksomheden gøre det helt klart allerede ved ansættelsen, siger Jeanette Hahnemann, faglig sekretær i HK Handel.

- Vi bliver nødt til at få en snak med Dansk Supermarked om, hvad vi gør fremadrettet i den slags sager, for det er jo nok ikke første gang, vi kommer til at se vores medlemmer ytre sig på Facebook på denne her måde, siger Jeanette Hahnemann.

Hun reagerer på sagen om 17-årige Mohamad Al Jawerheri fra Næstved, som ifølge Radio24syv ikke længere har sit fritidsjob i Bilka, efter han før jul engagerede sig i en debat i den offentlige Facebook-gruppe "Ja til frihed - nej til islam".

Mohamad Al Jawerheri skrev ifølge Radio24syv blandt andet "jeg er her i dit land - som nu også er mit land," efterfulgt af en smiley.

Det fik ifølge Radio24syv flere personer, som følte sig provokeret af hans indlæg, til at gå til Bilka i Næstved, som ifølge Radio24syv efterfølgende pressede gymnasieeleven til at sige fritidsjobbet op.

"Jeg har desværre ikke endnu talt med Mohamad selv og har heller ikke endnu kunnet finde ud af, om han er medlem af HK. Men uanset hvad, så skal jeg have den mere generelle snak med Dansk Supermarked efter juleferien," siger Jeanette Hahnemann.

HK Handel er ikke tidligere stødt på lignende sager.

"De tidligere sager har mere handlet om unge mennesker, der har skrevet dumme ting på Facebook, som at ens chef er en nar, eller at man ikke kan lide at være i virksomheden. Det er klart at træde ud over det, man må på de sociale medier.

Men her roser Mohamad rent faktisk sin arbejdsplads og siger, at han er glad for at være der," siger den faglige sekretær.

Dansk Supermarked undersøger sagen internt, siger pressechef Mads Hvitved Grand:

"Jeg kan ikke komme nærmere ind på, hvordan hændelsesforløbet har været. Men det er klart, at hvis det måtte forholde sig, som det er beskrevet, så er det ikke i tråd med, hvordan vi normalt gør tingene eller gerne vil gøre tingene i Bilka."

Bilka vil undersøge fyringen af 17-årig

17-årige Mohamed: "En internetdebat fik mig fyret fra Bilka"

Hørt ved kassen: "Luder", "Møgkælling" og "Fede sæk" 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter