Medie: Stort søgsmål mod amerikansk kæmpefusion kan være undervejs

Ifølge Bloomberg kan den føderale handelskommission og en håndfuld stater allerede næste uge sagsøge den 24,6 mia. dollar store fusion mellem Kroger og Albertsons.
Endnu et stort søgsmål kan være undervejs og sætter fusionen mellem Kroger og Albertsons i fare. | Foto: Lisa Baertlein/Reuters/Ritzau Scanpix
Endnu et stort søgsmål kan være undervejs og sætter fusionen mellem Kroger og Albertsons i fare. | Foto: Lisa Baertlein/Reuters/Ritzau Scanpix

Endnu en uge, endnu en sten på vejen for fusionen mellem de amerikanske dagligvarekæder Kroger og Albertsons. 

Sådan er det efterhånden ved at være, og nu tegner endnu en sten - og en ganske stor en af slagsen - ifølge Reuters til at være opstået. 

Nyhedsbureauet citerer Bloomberg, der har talt med kilder tæt på sagen, for, at den føderale handelskommission, The United States Federal Trade Commission (FTC), samt en række stater allerede i næste uge kan anlægge søgsmål med henblik på at blokere Krogers 24,6 mia. dollar dyre opkøb af den mindre rival Albertsons. 

Nyheden kommer kort før, at en aftale mellem FTC, Kroger og Albertsons om ikke at lukke aftalen udløber den 28. februar. Ifølge Bloomberg arbejder de to dagligvarekoncerner på at få et møde med FTC for at overbevise myndigheden om fusionen, men ingen af kæderne ønsker at kommentere, skriver Reuters. 

Søgsmålet er blot en i rækken af mange. Senest har statsadvokaten i Colorado i sidste uge indledt et søgsmål med mål om at forhindre fusionen - det, med argumentet om, at fusionen vil få konsekvenser for forbrugerne, fordi den vil være konkurrencehæmmende. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter