Endnu en sten på vejen for amerikansk storfusion

Denne gang er det staten Colorado, der gennem et søgsmål forsøger at sætte en stoppe for fusionen mellem detailkæderne Kroger og Albertsons.
Foto: Lisa Baertlein/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Lisa Baertlein/Reuters/Ritzau Scanpix

Der er tilsyneladende en den ene sten efter den anden på vejen for Krogers 23 mia. dollar dyre opkøb af Albertsons-kæden. 

Ifølge Reuters har nu også statsadvokaten i Colorado indledt søgsmål med mål om at forhindre fusionen af de to detailkæder. 

Argumentet lyder, at fusionen vil få konsekvenser for forbrugerne, eftersom fusionen vil føre til ”butikslukninger, højere priser, færre job, dårligere kundeservice og mindre modstandsdygtige forsyningskæder.”

Søgsmål mod amerikansk kæmpefusion skudt ned

Kroger og Albertsons udtaler i et modsvar, at fusionen blot vil blive konkurrencefremmende og dermed være til forbrugernes fordel. 

Begge kæder er blandt de største i Colorado med sammenlagt 253 butikker i staten.

Fusionen er stadig ved at blive gennemgået af det amerikanske konkurrencemyndigheder, og selv om der stadig ikke er givet et endeligt godkendelsesstempel, bliver det ved med at vælte frem med prostester. 

Amerikansk kæmpefusion står igen over for blokade

Senest har også staten Washingtons justitsminister anlagt søgsmål mod fusionen, ligesom myndighederne i Californien overvejer, om man skal opponere mod opkøbet. 

På den anden side har detailkæden Kroger forsøgt at imødekomme nogle af kravene ved at afhænde mere end 400 butikker. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også