Prisarmlægningen mellem de danske fødevareproducenter og dagligvarekæder tegner sig til at blive særligt hård i dette års årsforhandlinger, og fronterne mellem parterne er trukket skarpt op. 

Det fortæller adm. direktører fra i alt 20 store og mellemstore, danske fødevareproducenter, som FødevareWatch har talt med. 

Mens enkelte oplever årsforhandlinger, der er ”lige så hårde, som de plejer at være,” gælder det for langt størstedelen af fødevareproducenterne, at man oplever forhandlingerne som hårdere end normalt. 

Blandt andet beretter producenterne om en ”usmagelig og uforsonlig tone” og en detailhandel, der i højere grad end nogensinde før er på krigsstien. Gennem de seneste måneder har offentlige udmeldinger fra både Coop og Salling Group da også været direkte rettet mod fødevareproducenterne med budskaber om, at de skal sætte priserne ned. 

Coop-topchef: ”Priskaos er ikke branchens bedste øjeblik”

Salling Group har således lanceret en regulær priskrig med henblik på at kræve prisfald fra flere leverandører i de kommende måneder, ligesom topchef i Coop, Kræn Østergaard Nielsen, har udtalt, at han ser frem til ”at vi får substantielle prisfald, fordi leverandørerne sætter priserne permanent ned.”

”Et gidseldrama”

Og presset fra dagligvarekæderne kan i den grad mærkes ude ved leverandørerne, fortæller fødevareproducenterne til FødevareWatch. 

De fleste udtaler sig om den samlede, danske dagligvarebranche, mens enkelte fremhæver Salling Group og Coop som værende særligt hårde i år.

”Det er et gidseldrama på et helt andet niveau, der kører lige nu. Det er meget hårdt og virker hårdere, end det har været de andre år,” lyder det fra en adm. direktør i en større fødevareproducent med en omsætning i den tunge ende af den trecifrede millionklasse. 

”I øjeblikket er der kamp om, hvem der kan komme med de værste trusler og sige dem højest,” lyder det fra topchefen i en anden fødevarevirksomhed, der ligeledes omsætter for et trecifret millionbeløb.

Topcheferne ønsker, som det gælder for langt hovedparten af de 20 direktører, som redaktionen har talt med, at være anonyme - et ønske, der bunder i en frygt for, at deres udtalelser kan få konsekvenser for deres tilstedeværelse i de danske dagligvarekæder og dermed også forretningen. 

FødevareWatch er dog bekendt med samtlige af direktørernes identitet, ligesom deres påstande er efterprøvet ved flere uafhængige kilder. 

Coop: ”Vi kan bekræfte, at vi er skarpe”

Redaktionen har desuden givet samtlige danske dagligvarekæder mulighed for at svare på kritikken fra leverandørerne. Kun Lidl er ikke vendt retur på redaktionens henvendelse.

Coop går ikke ind i de enkelte kritikpunkter, men koncernens informationsdirektør Jens Juul Nielsen skriver i en mail til FødevareWatch: 

”Vi foretrækker at føre forhandlingerne ved forhandlingsbordet. Men vi kan bekræfte, at vi er skarpe i forhold til at kræve lavere indkøbspriser. Det er vores kunder også over for os. Og vi har ingen forståelse over for leverandører, der satte priserne op, da energi- og råvareomkostningerne steg, men som ikke vil sætte dem ned nu, hvor omkostningerne er faldet.”

Salling Group melder om ”konstruktive forhandlinger,” men vil ikke gå yderligere ind i indholdet deri:

”Vores altoverskyggende fokus er at sikre bedre priser, som vi kan give videre til vores kunder i butikkerne. Naturligvis stadig med prioritering af kvalitet og bæredygtighed. Det starter ved leverandørforhandlingerne, hvor vi som altid går efter at få de bedste aftaler – det samme gør leverandørerne,” skriver koncernens pressechef Jacob Krogsgaard Nielsen til FødevareWatch og fortsætter:

”Det er der hvert år en god og konstruktiv forhandlingsproces omkring, som naturligvis foregår i ordentlighed og med respekt for hinanden. Indholdet af forhandlingerne og den øvrige dialog med leverandørerne holder vi mellem os og dem.”

Fokuserer på langsigtet samarbejde

I Rema 1000 genkender man ikke det billede, der over for FødevareWatch bliver malet af leverandørerne, fortæller kommunikationschef Jonas Schrøder:

”Det er ikke noget, vi kan genkende, men hvis der er nogle leverandører, der mener noget andet, skal de være velkomne til at tage dialogen med os. Vi er meget opmærksomme på at have et godt – og ofte langsigtet - samarbejde med vores leverandører,” siger han til FødevareWatch.

Det gode samarbejde er også et, kategoridirektør i Dagrofa, Michael Christensen, fremhæver. I en mail til FødevareWatch skriver han:

”I Dagrofa er vi overgået til løbende leverandørforhandlinger. Vi oplever, at vi har gode forhandlinger og godt samarbejde med leverandørerne, og i de løbende forhandlinger ser vi ikke kun på pris, men på hele værdikæden. Når alt det er sagt, så er der også stor forskel på leverandørernes tilgang. Vi oplever fortsat udokumenterede prisstigninger, vi ikke forstår, og det tager vi en snak om.”

Dagrofa har indgået fleksible kontrakter med 40 pct. af de største leverandører

”Vi har en fælles opgave i at sænke forbrugerpriserne og forventer, at leverandørerne spiller med her; specielt på de områder hvor råvarerne faktuelt er faldet. Prisfald og omkostningstilpasning må også være i mærkevareleverandørernes interesse for at modvirke det stigende private label-salg, vi har set de seneste par år,” fortsætter Michael Christensen.

Belæg for fastholdelse af priser afhænger af råvare

Ifølge Henning Otte Hansen, seniorrådgiver ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi under Københavns Universitet, er der da også tilfælde, hvor det for dagligvarekæderne er berettiget at kræve prisfald med udgangspunkt i faldende råvarepriser: 

”Hvis man køber mel, så har der gennem en lang periode været billigere mel på markedet, så ja, dagligvarehandlen kan med rette kræve prisfald,” siger han blandt andet.

Er der omvendt fra fødevareproducenternes side belæg for at skulle fastholde priserne med udgangspunkt i, hvordan markedet ser ud lige nu?

”Jeg vil sige, at det er afhængigt af, hvad det er. Ved kød og sukker er der ikke set samme råvareprisfald. Ser man på mælk og korn, er der markante prisfald. Hvis man er Nordic Sugar, eller hvis man producerer planteolie, så har man godt belæg for at holde fast på priserne over for dagligvarehandlen. Der er mangel på planteolie, og vi har ikke set noget egentlig prisfald på olie. Sukker lever også lidt i sin egen verden.”

”Men hos korn og mælkeprodukter har man ikke på samme måde belæg for at sige, at man har brug for at fastholde priserne,” siger Henning Otte Hansen.

Også han har bidt mærke i dette års forhandlinger og den ”mudderkastning,” han fornemmer, der foregår med aktører, som på den ene og anden side turnerer med fortællingen om, at det ikke er dem, der har forhøjede priser.

Det gælder i særdeleshed dagligvarekæderne, der i den seneste tid har sendt slet skjulte prisfaldsopfordringer i retningen af leverandørerne. Om nogen lukrerer på krisen er for ham dog svært at konkludere på:

”Jeg kan ikke vurdere, om nogen holder priserne for højt oppe. Det kommer an på kontrakterne, som vi ikke kan se - selskabernes kontrakter er en black box for os udenfor,” siger Henning Otte Hansen.