Nye tal fra Danmarks Statistik viste i morges, at fødevarepriserne er faldet med 1,4 pct. i august. De faldene priser vidner om, at inflationen er ved at toppe, og at fødevarepriserne nu vender. 

Men det er dog blot et øjebliksbillede af situationen, og skal vi rigtig forstå, hvordan situationen ser ud for den danske fødevarebranche, så må vi zoome linsen lidt ud fra august, vurderer Lotte Engbæk Larsen, der er branchedirektør for handel i Dansk Erhverv. 

”Det er rigtig positivt, at fødevarepriserne ser ud til at være toppet. Men vi skal huske på, at det sker på toppen af en buldrende inflation,” siger hun og uddyber, at man både som forbruger og ude i det danske fødevareerhverv godt kan forvente, at priserne på fødevarer vil falde yderligere over de kommende måneder.

Men de små dryp af fald i fødevarepriser fortæller ikke meget om, hvad det samlede billede er i den danske fødevarebranche. 

”Vi kommer ikke tilbage til de priser, vi kan huske fra et til to år siden. Om noget viser de seneste tal, at vi er ved at finde en ny normal,” siger Lotte Engbæk Larsen, der pointerer, at fødevarepriserne stadig er 25 pct. højere end de var for bare et år siden. 

Mere broget billede

Hos fødevareproducenten Easyfood i Kolding følger man også både udviklingen i økonomien og de mange prisudmeldinger nøje. Set fra selskabets synspunkt er udviklingen bare knap så sort-hvid, som man ellers kan få indtryk af i forhold til eksempelvis dagligvaresektorens udmeldinger. 

”Det er meget mere nuanceret billede end bare at kigge på enkelte råvarer, for tingene vender begge veje. Når vi kigger ind i vore kalkulationer, så falder vores produkter ikke voldsomt i pris samlet set - noget falder og noget stiger. Hvis vi tager et ”her og nu”-billede, så skulle vi faktisk ud med prisstigninger, men det er jo ikke på tapetet lige nu,” siger adm. direktør Flemming Paasch, der har en mindre ejerpost i selskabet og har norske Orkla som majoritetsejer.

Easyfood producerer en lang række bager- og fastfoodvarer som pølsehorn, boller og pizzaer og havde sidste år en omsætning på godt 462 mio. kr. Med fingrene i en masse nicheområder peger direktøren således på flere faktorer, der mudrer billedet af, at alting falder i pris fra underleverandørernes side.

”Vi er ret afhængige af kød og her er priserne på historisk højt niveau. Transport kommer også til at stige voldsomt, fordi det bliver meget dyrere at køre med råvarer og færdige produkter gennem Tyskland,” siger han som eksempler.

Forbrugerne må ruste sig

Høje energipriser, produktionsomkostninger og fragtpriser presser nemlig stadig de danske fødevareproducenter, og derfor kan faldende fødevarepriser være en sølle trøst, hvis man skal tage temperaturen på den danske detailhandel, lyder det fra Dansk Erhverv. 

”Ude i detailhandlen står man jo på toppen af en meget lang værdikæde. Der er stadig store tidsforskydninger i, hvornår priserne bliver implementeret. Så alt forsvinder ikke som dug for solen,” siger Lotte Engbæk Larsen. 

For Flemming Paasch handler det også om at kigge lidt længere frem - både som producent og som fælles detailhandel, så man sikrer, at der er økonomi til at udvikle sig og ikke hænger fast. 

”Det er blevet meget mere komplekst end det var før corona og før krigen i Ukraine. Men det er ikke lige nu, at man kan få dækket sin risiko ind med prisforhøjelser. Vi skal passe på, at vi ikke stopper al udvikling og al innovation - og vi har jo alle en fælles interesse med at drive detailhandel - og derfor skal helst gå op i en højere enhed,” siger Easyfood-direktøren.

Han understreger, at man internt i forvejen har haft stor fokus på at spare omkostninger de senere år for at sikre konkurrenceevnen.

Vild optakt til årsforhandlinger

Lotte Engbæk Larsen noterer ligeledes, at den danske detailhandel på det seneste har bekriget hinanden med, hvor meget supermarkederne kan sænke priserne. Ligeledes er der i flere tilfælde blev vendt løftede pegefingre mod leverandørerne. 

Alt dette giver et spændende udgangspunkt for de årsforhandlinger, der typisk forekommer i oktober mellem supermarkederne og dets leverandører, vurderer Lotte Engbæk Larsen.

”Jeg tror, de alle sammen sidder og følger det her meget tæt. Detailhandlen sidder og kigger efter indkøbspriserne, og modsat skal leverandørerne altså have dækket nogle stadigt høje omkostninger.”