Feriehjemvendte danskere får fødevaresalget til at vokse mærkbart

Salget af fødevarer og andre dagligvarer voksede med 7,4 procent fra juli til august, viser opgørelse. (Opdateret)
Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
AF RITZAU

Den samlede omsætning i detailhandlen voksede 3,9 procent fra juli til august. 

Det viser en opgørelse fra Danmarks Statistik.

På papiret er det en flot fremgang, skriver Tore Stramer, der er cheføkonom hos Dansk Erhverv, i en kommentar.

”Den flotte fremgang i detailsalget i august skal dog i høj grad ses i sammenhæng med, at mange danskere igen var vendt hjem fra deres sommerferie i udlandet.”

”Detailomsætningen faldt omvendt meget kraftigt i særligt juli, da mange danskere valgte at søge væk fra det tvivlsomme danske sommervejr,” lyder det.

Det var særligt en stigning i salget af fødevarer og andre dagligvarer, som var med til at løfte butikkernes samlede salg.

For disse varegrupper voksede salget med 7,4 procent i perioden.

Stilstand i salget

Kigger man på det samlede salg for hele sommerperioden fra juni til august, var salget 0,3 procent lavere end i forårsmånederne marts til maj.

Der er altså tegn på, at detailsalget har stået mere eller mindre stille siden foråret. 

”Det virker som om, at de stigende renter og den øgede usikkerhed har dæmpet danskernes forbrug væsentligt over de seneste måneder,” siger Tore Stramer.

”Det er en smule skuffende, da danskernes købekraft ellers har fået en hjælpende hånd af en øget lønvækst og faldende inflation.”

Hvis man kigger længere ud i fremtiden, er der fortsat udsigt til en svag udvikling i detailsalget, vurderer han.

”Øgede rentebetalinger og en begyndende vending på arbejdsmarkedet vil desværre dæmpe forbrugslysten hos danskerne.”

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter