Tesco afviser at lukrere stort på stigende priser

Kritik af tocifret milliardoverskud i krisetider får nu topchef i Storbritanniens største dagligvarekæde til at svare igen. 
Foto: Molly Darlington/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Molly Darlington/Reuters/Ritzau Scanpix

Et justeret driftsoverskud i detail på 2,49 mia. pund svarende til i omegnen af 21 mia. kr. i 2022/23 har fået kritikken mod Storbritanniens største dagligvarekæde, Tesco, til at hagle ned fra flere siden. 

Forbrugerorganisationer har blandt andet skudt skarpt mod Tesco - der sidder på 27 pct. af det britiske dagligvaremarked - og beskyldt kæden for at tjene stort i en tid, hvor britiske forbrugere spinker og sparer for at får enderne til at hænge sammen. 

Torsdag i denne uge slog Tescos topchef, Ken Murphy, tilbage, skriver Reuters

”(...) Vores overskud faldt med 7 pct. i år, og det er på trods af, at vi opnåede rekordstore omkostningsbesparelser. Det er for mig et meget væsentligt bevis på, at vi har arbejdet meget hårdt for kunder såvel som kolleger i det seneste regnskabsår,” lød det ifølge mediet fra topchefen.

Tesco havde i regnskabsåret en overskudsgrad på 4 pct. 

Topchefen understregede desuden, skriver Reuters i en anden artikel, at man i dagligvarekæden ikke er bange for at have ”direkte” samtaler om prisniveauet med leverandører med henblik på at levere værdi til forbrugerne.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter