Kræn tager til genmæle: Her er strategien bag Irma-lukning

Coops adm. direktør forsvarer i et indlæg i Berlingske beslutningen om at lukke Irma. Vil sikre danskerne, ”at der i fremtiden er andet end discount i Danmark,” skriver han. 
Foto: Kim Frost/Ritzau Scanpix.
Foto: Kim Frost/Ritzau Scanpix.

Knap halvanden uge efter offentliggørelsen af beslutningen om Irma-kædens lukning og en del kritiske røster, tager adm. direktør i Coop, Kræn Østergaard Nielsen, nu til genmæle.

Det gør han i en kommentar i Berlingske, hvori han beskriver strategien bag beslutningen: 

”Som kundeejet virksomhed vil vi sikre danskerne, at der i fremtiden er andet end discount i Danmark. Vi vil gøre, hvad vi kan, for at der også er kvalitetssupermarkeder med større udvalg, faguddannede medarbejdere, fokus på klima og bæredygtighed. Og vi vil gøre, hvad vi kan for, at der også er butikker i mindre samfund. Her ser vi ikke, at discountkæderne bidrager – tværtimod. Vi vil altså kæmpe for at gøre det nemmere at leve trygt, sundt og bæredygtigt over hele Danmark.”

Derfor, skriver han, vælger man i Coop at slå Kvickly, Superbrugsen og Irma sammen i den nye Coop-kæde, der med 250 butikker bliver den største, danske supermarkedskæde og, som Kræn Østergaard Nielsen formulerer det, altså kan konkurrere på ”andet og mere end laveste pris” og være et alternativ til udenlandske discountkæder. 

Tidligere Irma-direktør opgiver forsøg på at redde Irma

Kræn Østergaard Nielsen svarer desuden på spørgsmålet, som flere - inklusive den tidligere Irma-direktør Alfred Josefsen - i den seneste halvanden uge har stillet: Hvorfor ikke sælge Irma til nogen, der vil drive kæden videre som selvstændig kæde?

Her gentager Kræn Østergaard Nielsen den melding, der også tidligere på ugen kom fra Coop, nemlig at man ikke er stødt på nogen, der ud fra et konkurrenceretligt, skalamæssigt og realistisk synspunkt kan, vil og må overtage Irma. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter