Stine Bosse genopstiller ikke til Coops bestyrelse

Erhvervskvinden har mistet tilliden til Coops formand og vil derfor ikke genopstille til selskabets bestyrelse næste år, siger hun til Berlingske. Formand genkender ikke kritikken.
Foto: Stine Bidstrup
Foto: Stine Bidstrup

Efter to år som en del af Coops bestyrelse afviser Stine Bosse at genopstille, når der skal være valg næste år. Det skyldes, at hun er uenig i selskabets beslutning om at lukke Irma-kæden og har mistet tilliden til ledelsen, siger hun til Berlingske

”Jeg er ked af det, men jeg har simpelthen ikke tillid til bestyrelsen med formand Lasse Bolander i spidsen,” siger Stine Bosse, der uddyber, at beslutningen har ulmet længe, men den nye Coop-strategi, der koster 600 stillinger, lukker Irma og sammenlægger Kvickly og SuperBrugsen, har været dråben.

Hun mener bl.a., at Coops ledelse ikke har været villige til at drøfte og træffe de nødvendige beslutninger i tide for at sikre fremtiden og økonomien i selskabet. Samtidig er der brugt store summer på prestigeprojektet Coop Bank, der blev oprettet i 2013 og på fem år har kostet Coop over 600 mio. kr. ifølge Berlingske.

Formand for Coop Amba og Coop Danmark, Lasse Bolander, siger til Berlingske, at har har taget Stine Bosses beslutning til efterretning, men ikke genkender kritikken af systemet i Coop.

Flere protester

Stine Bosse er ikke alene om at lange ud efter Coops ledelse i kølvandet på den nye strategi, der blev præsenteret i sidste uge. Umiddelbart efter valgte kædedirektør for Irma, Jan Larsen, at forlade Coop og smække med døren, som DetailWatch har beskrevet.

”Det er et klenodie, som blev fusioneret ind i Coop i 2012, og det har taget livet af Irma,” sagde Jan Larsen og fortsatte:

”Irma var et selvstændigt aktieselskab frem til 2012. Da gik det godt både på omsætning, indtjening og antal butikker. Og så indlemmede man det i den store røde Coop-maskine, og i 2016 tog man så en fatal beslutning om at nedlægge Irmas egen indkøbsafdeling og lægge den ind i den store kategoriorganisation.”

Erhvervsmanden Lars Fournais, der i 2018 stillede op til formandsposten, men tabte til Lasse Bolander, har i stil med Stine Bosse peget på Coops komplicerede ejerstruktur som et benspænd for forretningen. 

”Coop har 1,9 millioner medlemmer, som i princippet ikke har nogen økonomiske interesser i koncernen. Derfor er der ingen ejerkrav til bestyrelsen om at drive en virksomhed, der også giver et afkast til nogle aktionærer. Det er et kæmpe problem,” sagde Lars Fournais i sidste uge til Berlingske

Tidligere formand for FDB – i dag Coop – Bjarne Møgelhøj, har i et interview til Børsen, pointeret, at Coop i høj grad også er en politisk organisation. 

”Det er trist med Irma, men der er ingen grund til at tro, den beslutning ikke er foretaget på det rigtige grundlag. Men Coop er i bund og grund en politisk virksomhed med mange interesser. Også politikere oplever, at deres motiver anfægtes. Man skal synes, at det er spændende at være i sådan en virksomhed, der har et andet formål end de fleste andre,” sagde Bjarne Møgelhøj til avisen.

1,9 mio. medlemmer

Hele Coop-organisationen har rødder tilbage til 1866, hvor den første brugsforening blev stiftet. Coop Amba er i dag hovedorganet, som i bund og grund er den andelsforening, der samler alle Coop-trådene i form af driftsselskabet Coop Danmark, der driver størstedelen af butikkerne, de selvstændige brugsforeninger, Coop Bank og Coop Invest. 

Coop Ambas andelshavere – og dermed ejere – er medlemmerne af Coop Danmark og medlemmerne af de selvstændige brugsforeninger, og samlet tæller det i alt godt 1,9 mio. danskere. Selvom de selvstændige brugsforeninger er selvstændige virksomheder har de stor indflydelse på Coop.

Alle Coop-medlemmer kan stille op til lokale bestyrelser i butikker og brugsforeninger samt til Coop Ambas bestyrelse og Coops nationale landsråd, der har 126 medlemmer. 

Coops landsråd, hvis medlemmer er demokratisk valgt, er det øverste beslutningsorgan i organisationen. Det er her, at de overordnede linjer for Coop bliver lagt, og landsrådet er således den gruppe, der vedtager Coop Ambas vedtægter og vælger Coops formand.

I 2018 genvalgte landsrådet Lasse Bolander som formand for Coop. Han havde siddet på posten siden 2008 og fik altså endnu en omgang i stolen. I 2024 er der næste gang formandsvalg, hvor Coops landsråd skal afgøre, hvem der skal sidde for bordenden i næste valgperiode.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie, DetailWatch)

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også