Nyåbnet købmand overhalet af elregning - nødvendigt med ny investering

Den nyåbnede købmandsbutik i Voerså syd for Sæby i Nordjylland må se sig overhalet af stigende elpriser - og blot et halvt år efter åbningen af butikken er der nu brug for en ny investering, skriver Nordjyske.
Ifølge avisen har købmand Kasper Pedersen ellers forsøgt at spare på strømmen for at nedbringe elregningen, men det har altså ikke været nok at slukke køleskabene om natten og skrue ned for lyset. Derfor er det nu nødvendigt med en ny millioninvestering i købmandsbutikken, skal den overleve i en nær fremtid, der tegner sig til at byde på voksende udgifter.
Indtil videre har byens borgere samlet 600.000 kr. ind til montering af solcelleanlæg på købmandens tag, skriver Nordjyske.
Relaterede artikler:
Fynsk købmand har fundet ny energivej
For abonnenter