Daglibrugsen lukker fire butikker - energipriser var dråben

Butikkerne giver underskud, og ifølge Coop er der ingen udsigt til, at udviklingen vender.
Foto: Rasmus Baaner/Ritzau Scanpix.
Foto: Rasmus Baaner/Ritzau Scanpix.

27. november bliver sidste åbningsdag for Daglibrugsen i Nørre Broby og Rørby. Og 4. december vil være sidste åbningsdag for Daglibrugsen i Trige og Ågård.

Det skriver Coop Danmark i en pressemeddelelse.

Butikkernes underskud, stærkt stigende udgifter til el og energi, og det faktum, at de fire butikker står over for større investeringer i nyt køl- og frostanlæg, gør tilsammen at Coop har truffet beslutningen om lukning.

”Trods stor indsats fra uddelere og medarbejdere alle fire steder, så står butikkerne ikke til at redde. De stærkt stigende elpriser har så været dråben, der fik bægeret til at flyde over, og som var medvirkende til, at der ikke var andre muligheder her og nu,” siger kædedirektør Torben B. Andersen, Daglibrugsen.

Op til 200 mindre butikker kan lukke på landsplan

De Samvirkende Købmænd (DSK) har tidligere på måneden meldt ud, at måske 150-200 mindre butikker, må konstatere, at de ikke kan få det til at hænge sammen.

”Det er en alvorlig situation for mange butikker og dermed for mange lokalsamfund. Men fra Coops side vil vi gøre alt, hvad vi kan for at hjælpe de mindre butikker - der primært er ejet af selvstændige brugsforeninger - gennem krisen, så vi også har de vigtige lokale samlingspunkter, når krisen er ovre,” siger koncerndirektør Allan Kristoffersen, Coop.

En indsats fra Coop har bl.a. medført, at over 2000 kølere slukkes og fjernes fra butikkerne, at der er blevet skruet ned for temperaturer og lys og derudover gennemføres en lang række individuelle tiltag i hver butik.

Siden 2016 har Coop gennemført et omfattende energibesparelsesprojekt, hvor samtlige lyskilder - pærer, spots og lysstofrør - er blevet udskiftet, der er lagt låg på kølere og frost, hvilket har medført en reduktion i forbruget på omkring 20 pct.

Udover de ekstraordinære handlinger, der sker her og nu, fortsætter Coops langsigtede energispareplan, der omfatter etablering af solcelleanlæg, bedre udnyttelse af overskudsvarme og andre ting, som samlet skal reducere energiforbruget med yderligere cirka 10 pct. i 2025, skriver koncernen i pressemeddelelsen.

Coop vil i videst muligt omfang tilbyde medarbejderne fra de fire butikker job andre steder i koncernen.

Coop forudser butiksdød blandt små brugser efter høje energipriser

Dagli’brugsen rykker længere væk fra Coop

Sammenlægning af Kvickly og Superbrugsen koster flere stillinger

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter