Købmænd kalder ny vinterpakke "helt utilstrækkelig"

Den netop offentliggjorte energipakke er ifølge De Samvirkende Købmænd ingenlunde nok, skal man holde hånden under de små købmænd. Brancheorganisationen frygter butiksdød.
Foto: Keld Navntoft/DSK/PR
Foto: Keld Navntoft/DSK/PR

Et skridt i den rigtige retning, men overhovedet ikke nok.

Sådan lyder adm. direktør for De Samvirkende Købmænd, John Wagners, dom over den netop vedtagne energipakke, der har til formål at være en håndsrækning til danske husholdninger og virksomheder henover vinteren.

”Vinterpakken er et lille bitte skridt i rigtig retning, men helt utilstrækkelig for erhverv som dagligvarebutikkerne”, siger John Wagner.

Med vinterpakken bliver elafgiften per 1. januar 2023 sænket til EU-minimumssatsen på 0,8 øre per kilowatt-time, ligesom den såkaldte indefrysningsordning, der gør det muligt for virksomheder at udskyde betalingen af dele af deres energiregning, bliver til en realitet.

Købmandsbossen frygter dog, at indefrysningsordningen ”risikere at blive en møllesten om købmandens hals”, eftersom problemet ikke løses, men blot udskydes.

”Derfor er det eneste, vi her og nu kan glæde os over, annulleringen af tarifforhøjelsen - altså at problemet hermed skulle blive endnu større. Vi havde helt klart håbet på en lidt større forståelse for de problemer, som energipriserne har skabt for dagligvarebutikkerne, som er påbudt temperaturkrav af hensyn til fødevaresikkerheden, og som har meget stor betydning for sammenhængskraften i de små samfund, siger John Wagner og fortsætter:

”Ministre og partiledere udtrykker sympati for vores betydning, men den kommer desværre ikke til udtryk i Vinterpakken. For os er det en kold skulder som indledningen på en vinter, der på alle måder kan blive kold for mange dagligvarebutikker, hvad enten det er købmænd, brugser, slagtere eller bagere. Jeg frygter desværre, at den butiksdød, vi har oplevet den seneste måned, vil accelerere hen over vinteren i takt med, at ny elregninger skal betales.”

DSK: Vi risikerer, at måske 150 butikker giver op henover vinteren

Erhvervsorganisationer vil skrue på elafgift for at afbøde pres på købmænd

Coop fjerner 2000 kølere og skruer ned for varmen for at spare på tredoblet elregning

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter