Britisk detailkæde hæver ansattes løn for anden gang i år

Samtidig vil kæden implementere en ”hjælpepakke” med personalegoder, der bl.a. inkluderer gratis mad og engangs-kuponer.
Foto: Toby Melville/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Toby Melville/Reuters/Ritzau Scanpix
af ASGER SKOVDAL JEPSEN

Den britiske detailkæde Marks & Spencer hævede onsdag for anden gang i 2022 lønnen for sine butiksansatte for at afbøde de værste effekter af den høje inflation, skriver Reuters.

Kæden vil fra 1. oktober hæve timelønnen for 40.000 medarbejdere til mindst 10,20 pund, svarende til 86,78 DKK. Den første lønstigning i april hævede timelønnen fra 9,50 pund (80,82 DKK) til 10 pund (85,08 DKK).

Samtidig vil kæden lancere en ny ”hjælpepakke” med personalegoder til sine ansatte, hvilket inkluderer gratis mad og hygiejneprodukter samt en engangs-kupon på 250 pund (ca. 2100 DKK) til 4500 lønnede ansatte på ledelsesniveau i butikkerne.

Marks & Spencer forventer, at pakkerne vil koste koncernen 15 mio. pund, beretter Reuters.

Storbritanniens inflation nåede i august op på 9,9 pct.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Photo: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter