Ocados detailkæde presset af inflationen i tredje kvartal

Britiske Ocado blev i tredje kvartal af regnskabsåret ramt af, at forbrugerne som følge af inflationen putter mindre i indkøbskurvene.
Foto: Matthew Childs/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Matthew Childs/Reuters/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Britiske Ocado, der driver en detailkæde i en joint venture med Marks & Spencer, oplevede flere kunder i tredje kvartal, mens vareindkøbene svandt ind som følge af den høje inflation.

Det sender aktien i Ocado ned med 9,7 pct. til 720,80 pence kort tid efter åbning, hvor den for en stund faldt 11 pct.

Selv er det britiske selskab ramt af stigende omkostninger til især energi.

Skuffelsen i regnskabet er ifølge Bloomberg News omsætningen på 531,5 mio. pund, hvor konsensus lød på 557,4 mio. pund.

Mere positivt oplevede Ocado en forøgelse i antallet af kunder på 23 pct. til rekord på 946.000 kunder, der dog i gennemsnit købte for 6 pct. mindre.

”Forbrugerne putter mindre i kurvene og søger mere værdi for pengene i håndteringen af inflationspresset,” skriver Ocado Retail i regnskabet.

Samtidig advares der om stigende omkostninger til energi og tøris, der ventes at gøre indhug i overskuddet i fjerde kvartal. Desuden ventes omsætningen at falde en anelse på årsbasis.

Joint venture-partneren Marks & Spencer falder samtidig med relativt mere nådige 4,2 pct. til 121,35 pence på børsen i London.

Direktør forlader britisk Nemlig-pendant

Økonom: Inflation kan koste familier op til 10.000 kroner om måneden

Britisk onlineaktør skruer ned for udsigterne til 2022

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter