FødevareWatch

Flere dagligvarer er steget med over 17 pct. i pris på en måned

Dagligvarer som chips og frysepizza tog et prishop mod den dyre ende i juli imens te, mel og gryn blev en anelse billigere, viser tal, som Danmarks Statistik har trukket for Politiken.

Forbrugerprisen på chips steg med 11,5 pct. fra juni til juli 2022. | Foto: Carsten Andreasen/ERH

På en måned – fra juni til juli 2022 – er forbrugerprisen på smør, pizza og madtærter steget med over 17 pct. Stigningerne i fødevarepriser er altså langt fra ovre, viser tal som Danmarks Statistik har trukket for Politiken, selvom te, konserverede frugter, mel og gryn er blevet en anelse billigere.

Også chips er i den forgangne måned blevet 11,5 pct. dyrere. Det skyldes ifølge avisen, at en producent som Kims typisk indgår prisaftaler for et halvt år. Chipsproducentens forrige aftale, der trådte i kraft kort før krigen i Ukraine udbrød, er netop udløbet, og en ny trådte i kraft 1. juli.

Kims kan dog ikke selv genkende den kraftige prisstigning, siger producenten.

”Men prisstigningerne på råvarer og energi viste sig at blive værre, end vi kunne forudse i slutningen af marts, og vi kigger desværre fortsat ind i et udfordrende råvaremarked. Så den sørgelige og realistiske nyhed er, at det ikke ser ud til, at vi er færdige med prisstigningerne endnu,” siger Karsten Kolding, kommunikationsdirektør i Orkla, der står bag brandet Kims til Politiken.

(Denne artikel er leveret af FødevareWatchs søstermedie DetailWatch.)

Føtex.dk vinder pristjek på 25 mærkevarer

Fransk dagligvarekæmpe indfører prisloft på 100 varer

Kunderne spurter mod discountbutikkerne - se udviklingen her

Mere fra FødevareWatch

Kædedirektør kan ikke afvise flere butikslukninger

Fire Daglibrugsen-butikker må dreje nøglen om som følge underskud. Det sidste dødsstød blev de stigende energiudgifter, og kædedirektør kan ikke afvise, at de med tiden også kan få konsekvenser for andre butikker.

EU-indgreb vil potentielt kun udløse få milliarder til energistøtte

Fredag har EU’s medlemslande blåstemplet at kunne sende beskatningen fra bæredygtig energi tilbage til bl.a. energipressede fødevarevirksomheder. Nye beregninger peger dog på, at potentialet er yderst begrænset. Denne form for ”symbolpolitik” noget af det allerværste, der kan ske for virksomhederne, advarer Dansk Erhverv.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FødevareWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier