Fransk dagligvarekæmpe indfører prisloft på 100 varer

Den franske supermarkedskæde Carrefour vil fastfryse priserne på 100 basisvarer. Det sker i et forsøg på at tackle den stigende inflation i landet, skriver Reuters.
Dermed følger Carrefour en række franske virksomheder, såsom oliegiganten Totalenergies og shippingselskabet CMA CGM, der på foranledning af præsident Emmanuel Macrons regering har varslet at ville sænke priser for at få franske forbrugere til at håndtere landets rekordstore inflation.
Prisloftet, der bliver indført på en række produkter inden for fødevarer, tøj og sundhedsprodukter, vil vare til og med 30. november i år.
Offentliggjorte tal fra tidligere på måneden viser, at inflationen i Frankrig lå i juli på 6,8 pct., beretter nyhedsbureauet.
Kunderne spurter mod discountbutikkerne - se udviklingen her
Dagligvarekæmper presset fra begge sider inden vigtige årsforhandlinger