7-Eleven har meldt omfattende hackerangreb til politiet

Kriminelle har ifølge 7-Eleven tiltvunget sig adgang til kædens netværk og låst systemer. Nu er 110 ud af 176 butikker genåbnet.
Foto: 7-Eleven / PR
Foto: 7-Eleven / PR
AF RITZAU

7-Eleven har anmeldt hackerangrebet, som ramte kæden mandag morgen, til politiet. Det oplyser nærbutikskæden onsdag på Facebook og i en mail.

”7-Eleven politianmeldte hændelsen mandag morgen og samarbejder med politiet og eksterne IT-eksperter om at komme til bunds i sagen, så man kan vende retur til normal drift snarest muligt.”

”Der er tale om et såkaldt ransomwareangreb, hvor de kriminelle har tiltvunget sig adgang til netværket og låst systemerne,” hedder det.

Ved ransomwareangreb afskærer hackerne typisk virksomhederne fra deres egne data via en krypteringsnøgle og kræver store summer for at give adgang igen. Også i denne sag har hackerne fremsat et krav om løsepenge for at låse dataene op for 7-Eleven igen.

Hackerangrebet har blandt andet medført, at alle butikker lukkede mandag. Siden er de gradvist begyndt at åbne igen.

7-Eleven oplyser, at der ikke er noget, der tyder på, at kunder, samarbejdspartnere eller leverandører er ramt af hackerangrebet.

”Vores mål er at sikre trygge betingelser for alle - såvel kunder som medarbejdere.”

”I disse dage er vi i kontinuerlig dialog med kunderne via Facebook, Instagram samt på telefon. Det fortsætter vi med, indtil alle butikker igen er åbne, siger Jesper Østergaard, administrerende direktør i 7-Eleven,” ifølge opdateringen.

Onsdag eftermiddag oplyser Jesper Østergaard til Ritzau, at selskabet relativt hurtigt har kunnet genoprette systemerne.

”Med den hastighed vi har kunnet geninstallere systemer i butikker, siden vi begyndte på det i går, tror vi på, at vi kan komme igennem kæden inden midnat,” siger han.

De 110 af landets 176 butikker, som er åbne onsdag middag, kan kun tage imod betaling med kontakter eller MobilePay.

Inden onsdag venter nærbutikskæden, at alle butikkerne er genåbnet og kan tage imod kortbetaling igen.

Coop og Salling Group er i højeste beredskab for at forhindre hackerangreb

7-Eleven har åbnet 100 af 176 butikker efter hackerangreb7-Eleven-butikker holder fortsat lukket efter muligt hackerangreb

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter