Topchef: Salling Group når igen rekordomsætning

Adm. direktør Per Bank løfter lidt af sløret for det forekommende regnskab for landets største dagligvarekoncern.
Per Bank tiltrådte som topchef i Salling Group i 2012. | Foto: Salling Group/PR
Per Bank tiltrådte som topchef i Salling Group i 2012. | Foto: Salling Group/PR

Når Salling Group i løbet af de næste par måneder præsenterer det næste regnskab, bliver det sandsynligvis med smil på læberne og champagne i glasset. Ifølge topchef Per Bank lå omsætningen i 2021 nemlig på 66 mia. kr., hvilket slår 2020’s rekordomsætning på 60,9 mia. kr. med længder.

Det skriver Børsen.

Dermed er omsætningen under Per Banks tid som kaptajn på skibet steget med mere end 10 mia. kr. Alene i 2020 oplevede koncernen en vækst i omsætningen på 4 mia. kr. som følge af stigende coronasalg.

“Da jeg ankom, startede vi med at kigge på, hvad vi kunne gøre for at komme tæt på kunderne og øge vores markedsandele. På det tidspunkt lå vi på 31 pct., og i dag ligger vi på knap 36 pct. Vi har formået at tage den markedsledende position. Coop lå dengang på 36 pct. og er nu på 31 pct., så vi har nogenlunde fået byttet rollerne om,” siger Per Bank til mediet.

Koncernen råder over 1517 Netto-butikker i tre lande, 19 Bilka-butikker, 107 Føtex-butikker samt 15 Starbucks-franchises, 16 Carls Jr.-franchises, 2 Salling-stormagasiner og 28 BR-butikker. Samlet er der over 50.000 ansatte i koncernen.

Restaurant klemmes af fordoblet elregning

Nemlig.com tilbyder levering samme dag til sjællandske kunder

Coops københavnske kæde dropper turbokyllingerne

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter