Ugens overblik: Kantinesatsning, nye jobskifter og millionindtjening i detailfamilie

Redaktionen har samlet nogle af de historier, der har ført an eller skilt sig ud i ugen der gik. Overblikket byder blandt andet på nyt om kvotesagen samt et skarpt fokus på arbejdsforhold.
Sven Møller, Anders Aagaard og Peter Dorn-Rasmussen går sammen om en helt ny kantine- og cateringsatsning. | Foto: PR
Sven Møller, Anders Aagaard og Peter Dorn-Rasmussen går sammen om en helt ny kantine- og cateringsatsning. | Foto: PR

Uge 7, som for nogle er lig med vinterferie, har kun to hele dage tilbage at gøre godt med. Nyhedsstrømmen har været mindre massiv end normalt, men du skal selvfølgelig ikke snydes for et overblik over de begivenheder, der trak overskrifter.

Vi begynder i kantineverdenen, hvor restaurantkæden Madklubben kunne melde, at der nu skrues op for blusset i satsningen på at gøre kæden til en stor aktør inden for levering af frokostløsninger til virksomheder. Det sker med en udvidelse af forretningsbenet Madklubben Catering i form af overtagelse af frokostfirmaet 506. Bag 506-brandet står makkerparret Peter Dorn-Rasmussen og Sven Møller, der skal stå i spidsen for den nye samlede satsning.

Kendt restaurantkæde henter frokostfirma ind til ny satsning

Vi bliver kortvarigt i restaurantsektoren, hvor chikane- og sexismeproblemer igen var oppe at vende. Denne gang i form af kokken Trine Hahnemann, der kritiserer brancheorganisationen Horesta for at ignorere problemerne. ”I min optik starter branchens Sofie Linde-øjeblik nu,” siger lederen, der vil tage sagen i egen hånd.

Derudover viste en undersøgelse foretaget af Wilke for FødevareWatch, at overenskomst og gode arbejdsforhold for ansatte i de danske dagligvarekæder- og leverandører betyder meget, når danskerne vælger, hvor de skal gøre deres indkøb. Tallene baseret på over tusind besvarelser afdækkes i artiklen her.

ABC Lavpris og Irma-direktør

Detailbranchen bød i uge 7 på regnskaber, hvor først den grønlandske koncern KNI kunne bryste sig af et overskud på 32,5 mio. kr. på trods af en omfattende regnskabsfejl, der har kostet koncernen millioner af kroner.

Også den danske, familieejede kæde ABC Lavpris præsenterede i denne uge regnskab, hvor flere kunder var med til at lande kæden et overskud på 46 mio. kr. Virksomheden, der er ejet af to grene af familien Tobiasen fra Videbæk, har dermed samlet tjent over 190 mio. kr. over de sidste fem år.

Familieejet lavpriskæde skovler penge ind: Har tjent 190 millioner på fem år

Irma-kæden fik også plads på sitet med hele to artikler, hvor kædens nye direktør Jan Larsen, der tiltrådte for knap en måned siden, kunne udfolde planerne for kæden, der igen i år kan se frem mod et overskud. Nu går alle kræfter ind på at virkeliggøre den strategi, som hans forgænger Charlotte Nilsson Norby satte i søen, hvilket bl.a. byder på et større sortiment og flere butikker.

Verdens største fødevarevirksomhed Nestlé præsenterede torsdag sit regnskab for 2021, hvor særligt salg af mærkevarer til detail var med til at drive omsætningen frem, og det samlede salg er vokset med 3,3 pct. til knap 619 mia. kr.

Kvotefusk og regnskaber

Fiskeribranchen var i uge 7 præget af endnu et kapitel i kvotesagen, hvor det nu er kommet frem, at storfiskeren Henning Kjeldsen har solgt fiskekvoter for 2,4 mia. kr. Han blev i midten af december idømt en bøde på 54 mio. kr. i sagen om omfattende snyd med fiskekvoter, hvor han blev kendt skyldig og desuden fik konfiskeret 54 mio. kr. i egne selskaber.

Læs nyheden her og få det fulde overblik af kvotesagen her.

I samme branche kunne hele to spillere i denne uge præsentere regnskab. Den ene i den internationale arena, hvor norske Lerøy Seafood kan bryste sig af omsætningsrekord og et driftsresultat, der blev dobbelt så stort som i 2020.

Men også de danske selskaber var repræsenteret i form af hirtshals-koncernen Seafood Danmark, der kommer ud af 2021 med vækst på toplinjen og en lidt mere presset indtjening, der dog ikke står i vejen for opkøbsplaner i virksomheden.

Fiskekoncern navigerer sig ud af omkostningspres – er klar på flere opkøb

Ny chef i Schulstad-ejer og jagt på landechef

Ugen bød også på en række navnesager. Først og fremmest kan Coop byde velkommen tilbage til Anders Wiekhorst Jensen, der efter halvandet år som projekt- og optimeringschef i Matas-koncernen, d. 1. marts tiltræder som ny konceptchef for dagligvarekoncernens brugskæder.

Ved den belgiske storbrygger AB Inbev er jagten gået ind efter en ny dansk landechef, efter at den nuværende Thomas B. Richter er blevet forfremmet til leder af virksomhedens HR-afdeling for Israel og Mellemøsten, Skandinavien og Centraleuropa.

Samtidig afsluttes jagten på en ny topchef i svenske Lantmännen, der bl.a. ejer Schulstad, og som d. 1. april må vinde farvel til Per Olof Nyman, der går på pension efter 10 år i virksomheden. Afløseren er fundet internt i form af Magnus Kagevik, der kommer fra en stilling som driftsdirektør i koncernen.

Ugen bød også på et skifte af Chevel Blanc Kantiners bestyrelsesformand, hvor Roberto Limentani har forladt posten og overladt sædet til Monica Nardi, ligesom Arla kunne præsentere en ny chef for Arlas vestafrikanske afdeling i form af svenske Anna Månsson.

Amerikansk burgerkæde leverer skuffende regnskab

Resultaterne følger ikke salget op i Salmar-koncernen

Topchef: Der er ekstremt stor efterspørgsel i alle markeder over hele verden

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter