HK Handel: Fjern mundbindskrav for medarbejdere i detailhandlen

Det har store arbejdsmiljømæssige konsekvenser for de butiksansatte, når de skal have mundbind på en hel arbejdsdag, lyder det fra fagforeningen.
Foto: Miriam Dalsgaard/Ritzau Scanpix.
Foto: Miriam Dalsgaard/Ritzau Scanpix.

Når politikerne skal tage stilling til, hvilke restriktioner skal forlænges, har HK Handel et stort ønske: Lad de butiksansatte smide mundbindet.

Det fremgår af en netop udsendt pressemeddelelse fra fagforeningen, der mener, at butikkerne i forvejen gør nok for at begrænse smittespredning til, at en sløjfning af mundbindskravet for de butiksansatte sagtens kan retfærdiggøres.

"Når du går ud af en butik, tager du formentlig mundbindet af som det allerførste. Vores medlemmer skal beholde det på i op til 10 timer om dagen. Når man tager situationen lige nu i betragtning, giver det ikke mening, at ansatte i detailhandlen skal fortsætte med det," siger Mette Høgh, formand i HK Handel.

"Folketingets Epidemiudvalg har jo allerede en gang før vurderet, at man kunne fritage ansatte fra kravet om mundbind i butikkerne ved fremvisning af gyldigt coronapas, så det håber vi selvfølgelig på, at de genindfører," siger hun videre.

En rundspørge foretaget blandt fagforeningens medlemmer viser ifølge HK Handel, at det har store arbejdsmiljømæssige konsekvenser, når de ansatte skal have mundbind på en hel arbejdsdag.

Nye restriktioner har kurs mod detailhandel og serveringssteder

Butiksansatte vil undtages krav om mundbind

Detailkoncerner har ingen planer om krav af coronapas blandt ansatte 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Photo: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter