Tesco slår forventningerne og opjusterer - vil tilbagekøbe aktier

Tesco omsatte i årets seks første måneder for 30,42 mia. pund - svarende til 265,8 mia. kr.
Foto: ADRIAN DENNIS/AFP / AFP
Foto: ADRIAN DENNIS/AFP / AFP
AF MARKETWIRE

Den britiske detailkæde Tesco slog analytikernes forventninger til både det sammenlignelige salg i de britiske butikker og til omsætningen i første halvår.

Det skriver Bloomberg News.

Tesco omsatte i årets seks første måneder for 30,42 mia. pund - svarende til 265,8 mia. kr. Der var ifølge konsensusestimater indsamlet af Bloomberg News ventet en omsætning på 30,19 mia. pund.

Selskabets sammenlignelige salg i Storbritanniem steg i perioden med 1,2 pct., mens der blot var ventet en stigning på 0,3 pct.

Det sammenlignelige salg tager udgangspunkt i salget i Tescos butikker, der har været åbne i mindst 12 måneder.

Imens realiserede Tesco et justeret driftsresultat på 1,46 mia. pund - svarende til en stigning på 41 pct. sammenlignet med første halvår af 2020.

Resultatet før skat landede på 1,3 mia. pund i perioden, mens udbyttet til aktionærerne løber op i 3,2 pence per aktie.

Dertil har Tesco også igangsat et aktietilbagekøbsprogram på i alt 500 mio. pund.

Endelig er forventningerne til hele regnskabsåret skruet op. Der ventes nu et justeret driftsresultat mellem 2,5 og 2,6 mia. pund.

Aktien stiger i middagsmarkedet med 4,5 pct. til 264,60 pence.

Asiatisk seafoodkæmpe lukker ned i Polen

Tesco vil styrke kursværdi med udbetalinger

Britiske detailkæder løftes på tro om flere opkøb

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter