By i oprør over Coop-rokade: "Det holder den ondehylemig ikke"

Midt i en af Coops mest omfattende rokader på ledelsesgangen i nyere tid, er kunderne kommet på barrikaderne i Humlebæk.
Foto: Jørgen Rudbeck
Foto: Jørgen Rudbeck

De seneste nedskæringer i Coop møder nu modstand i Humlebæk. Det sker efter, at butikschefen i den lokale Irma – Stig Christensen – er blevet fyret, angiveligt som led i udrulningen af de nye omrokeringer i moderkoncernen.

Nyheden skulle ifølge Frederiksborg Amts Avis have bredt sig som en steppeild, siden de første udmeldinger på Facebook-gruppen "Humlebæk Information", inden der fredag morgen var mere end 220 kommentarer til et Facebook-opslag om fyringen. Blandt grundene til fuoren var kommentarer som, at "Stig kan kigge i min indkøbsvogn og fortælle mig, hvad jeg har glemt".

Nuværende og tidligere lokalpolitikere fra Humlebæk har ifølge mediet også meldt sig i koret, hvor tidligere byrådsmedlem Knud Løkke Rasmussen (LA) ifølge mediet bl.a. konstaterer:

"Det holder den ondehylemig ikke. Stig ér Irma i Humlebæk."

Hos Coop henviser man til, at ændringen skal øge kundetilfredsheden yderligere i Humlebæk. Samtidig skal der bygges videre på indsatsen, som Stig Christensen har gjort i butikken, skriver informationsdirektør Jens Juul Nielsen i en mail til Frederiksborg Amts Avis.

"Irma har besluttet at ændre i ledelsen i en række af sine butikker, herunder Humlebæk. Selv om de stærke reaktioner på, at Stig Christensen gør stort indtryk, så kan vi ikke gå ind og kommentere på personsager," skriver informationschefen.

Kvindenetværk om Coops rokade: "Mildest talt ikke imponerende" 

Branchekendere: Stærkt signal til markedet fra Coop 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter