Flere partier vil droppe hævet grænse for forsamlingsforbud

Lørdag står forsamlingsforbuddet til et løft til 200 personer for særlige arrangører. Partier siger stop.
Det er bl.a. partierne SF og Enhedslisten, der vil droppe at hæve grænsen for forsamlingsforbuddet. Her ses SFs Kirsten Normann Andersen og Enhedslistens Pernille Skipper. | Foto: Jens Dresling
Det er bl.a. partierne SF og Enhedslisten, der vil droppe at hæve grænsen for forsamlingsforbuddet. Her ses SFs Kirsten Normann Andersen og Enhedslistens Pernille Skipper. | Foto: Jens Dresling
AF RITZAU

Lørdag står grænsen for forsamlinger til at blive hævet til 200 personer for særlige arrangører.

Den seneste tids stigende smittetal får dog nu partier over midten til at ville have løftet afblæst.

Det skriver Jyllands-Posten, der har talt med SF, Enhedslisten og DF, som vil have trukket i nødbremsen.

"Jeg har bedt sundhedsministeren trække i nødbremsen, og det haster rigtig meget," siger Kirsten Normann Andersen, sundhedsordfører hos SF, til mediet.

Lige nu er det forbudt at afholde og deltage i arrangementer med flere end 100 personer til stede.

Fra lørdag står grænsen til at blive hævet til 200 personer for arrangører, der lever op til særlige retningslinjer fra myndighederne.

Den seneste tid er antallet af coronatilfælde i Danmark steget. I sidste uge var antallet af smittetilfælde det højeste antal siden starten af maj.

Også Statens Serum Institut (SSI) er kritisk over for at løfte grænsen nu. Det siger afdelingschef Tyra Grove Krause til TV2.

"Jeg synes, det er et dumt tidspunkt at udvide forsamlingsforbuddet fra 100 til 200. Når nu vi ser stigende smittetal," siger hun.

Hun peger på, at det kan øge risikoen for superspreder-events, hvor mange personer smittes.

Tirsdag anbefalede SSI-direktør Kåre Mølbak med henvisning til de stigende smittetal at standse genåbningen at nattelivet.

Der skulle ellers være sket i starten af august, da det er en del af den forestående fase fire af genåbningen af samfundet.

Anbefalingen fik sundhedsminister Magnus Heunicke (S) til at sige til DR, at genåbningen af nattelivet hænger i en tynd tråd.

Partierne skal forhandle om genåbningen 12. august.

Løftet af forsamlingsforbuddet til 200 personer for særlige arrangører er dog ikke en del af fase fire af genåbningen, men en separat aftale.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter