Coronakrisen giver Starbucks stort kvartalsunderskud

Den globale kaffebarkæde Starbucks fik i det seneste kvartal et underskud på 678 mio. dollar.
Foto: Peter Hove Olesen
Foto: Peter Hove Olesen
AF RITZAU / REUTERS

Coronakrisen har gjort ondt på den verdensomspændende cafékæde Starbucks, som i årets andet kvartal fik et underskud på 678 mio. dollar.

Samme kvartal i 2019 gav Starbucks et overskud på næsten 1,4 mia. dollar.

Omsætningen i de tre måneder frem til 30. juni i år faldt med 38 pct. til cirka 4,2 mia. dollar sammenlignet med samme kvartal sidste år.

Det fremgår af regnskabet offentliggjort tirsdag aften dansk tid.

Den store nedgang i salget skyldes, at mange Starbucks-caféer var lukket helt eller delvist i perioden.

Administrerende direktør Kevin Johnson oplyser i forbindelse med regnskabet, at selskabets forretninger rundt om i verden er ved at komme sig, efter at hovedparten er caféerne er åbnet igen.

"Vi tror fuldt og fast på, at vi er godt positioneret til at genvinde det positive momentum, vi havde før pandemien," siger han.

Omkring 97 procent af samtlige caféer er genåbnet. Trods det forventer selskabet en nedgang i det sammenlignelige salg, der ikke omfatter nye caféer åbnet inden for det seneste år, på 12 pct. i indeværende kvartal.

På børsen i New York City stiger Starbucks' aktiekurs med et par pct. efter regnskabsmeddelelsen, fordi omsætningsfaldet var mindre end forventet af finansanalytikerne.

Burgerkæde skuffer i andet kvartal

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Photo: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter