Coop lancerer lokalt crowdfunding-projekt

Lokalbefolkning og fødevareproducenter i og omkring Næstved skal bindes tættere sammen i et nyt crowdfunding-projekt, som Coop står bag.
Kim Søndergaard fra kødproducenten Saluminati håber, at Coop Crowdfunding kan hjælpe ham i med en ny produktion. | Foto: PR / Coop Crowdfunding
Kim Søndergaard fra kødproducenten Saluminati håber, at Coop Crowdfunding kan hjælpe ham i med en ny produktion. | Foto: PR / Coop Crowdfunding

Næstved er omdrejningspunktet i et nyt crowfunding-forløb, som Coop har lanceret under betegnelsen "Made in Næstved".

Indtil videre har ni sydsjællandske virksomheder gennemført forløbet, og i uge 17 lanceres deres ni crowdfunding-projekter på Coop Crowdfunding-platformen, fremgår det af en pressemeddelelse.

Håbet er ifølge Coop, at projekterne får en god modtagelse i det samlede Coop Crowdfunding-univers, men særligt i lokalområdet omkring Næstved, håber man på gennemslagskraft.

"Det er første gang, vi laver et forløb, hvor alle deltagerne kommer fra samme område, og den fælles lokale forankring og stolthed kan mærkes i crowdfunding-projekterne," udtaler Nicolai Jæpelt, chef for Coop Crowdfunding.

Han vurderer, at der kan komme flere samarbejder med andre byer eller kommuner til i fremtiden.

Blandt de ni virksomheder, der er med i "Made in Næstved"-projektet er slagter og kødproducent Kim Søndergaard fra virksomheden Saluminati. Han er med for at crowdfunde sig til produktionen af en klassisk salami.

"Vi har en stor opbakning fra næstvedborgerne, der er vilde med vores kød og produkter. Vi håber de - og nye kunder - vil investere i vores crowdfunding-projekt, så vi kan udvikle en klassisk salami til detailhandelen," siger han.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter