Café-kæde vil hellere holde lukket end at åbne i økonomi på lavt blus

Selv om Mette Frederiksen har stillet i udsigt, at restauranter og caféer muligvis kan genåbne i næste runde, vækker det ikke ubetinget glæde hos Cafe Vivaldi. Kæden vil hellere benytte hjælpepakkerne end at åbne i en situation, hvor store dele af økonomien fortsat er i dybfryseren.
Statsminister Mette Frederiksen (S) åbnede en dør på klem for at caféer kan holde åbent i næte bølge af genåbningen. | Foto: Philip Davali//
Statsminister Mette Frederiksen (S) åbnede en dør på klem for at caféer kan holde åbent i næte bølge af genåbningen. | Foto: Philip Davali//

Café-kæden Cafe Vivaldi foretrækker at holde sine caféer lukket, så længe erhvervslivet kører i slæbegear.

Det siger adm. direktør Kenn Righolt til Børsen som reaktion på, at statsminister Mette Frederiksen mandag stillede blandt andet caféer og restauranter i udsigt, at regeringen muligvis vil lempe på restriktionerne for disse brancher i det, hun kaldte anden bølge af genåbningen.

"Vi lever af trafik i gaden – af mennesker, der skal have en bid mad, før de skal i biografen, teatret eller til fodbold. Det nytter ikke noget at åbne for vores branche, hvis trafikgeneratorerne ikke er åbne først," siger han til Børsen og tilføjer, at det er bedre for cafékæden at holde helt lukket i den nuværende situation taget hjælpepakkerne i betragtning.

Flere fagfolk har fremhævet, at det har lange udsigter, inden Danmark er tilbage i samme rytme, som inden coronakrisen. Allerede nu står det klart, at store arrangementer som festivaler er aflyst hele sommeren, og at ingen caféer og restauranter får lov til at åbne i hvert fald inden medio maj.

9000 på hoteller og restauranter er meldt ledige under udbrud

3F indleder strejke mod Jensens Bøfhus 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Photo: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter