Slut med skjulte buræg i Sallings egne produkter

Krigen mod buræg bliver tilføjet et nyt kapitel, når det nu heller ikke længere er muligt at finde æggene i produkter som pasta, småkager og mayonnaise i Salling Groups egne varer i Netto-, Føtex- og Bilka.
Foto: Rasmus Baaner
Foto: Rasmus Baaner

De danske burhøns får stadig sværere ved at afsætte deres mange daglige æg på det danske detailmarked.

Fire år efter udmeldingerne om udfasning af buræg begyndte at stå i kø fra fødevarekoncerner, fastfoodrestauranter og detailkæder har Salling Group nu heller ikke længere buræg som ingrediens i pasta, småkager og mayonnaise i de private label-varer, som koncernen har på sine hylder i de tre danske detailkæder.

Det fremgår af en pressemeddelelse.

Dagligvarekæder fjerner skjulte buræg fra egne varer

Skridtet kommer tre år efter, at Føtex i 2016 udfasede buræg i køledisken, og at Netto og Bilka fulgte efter i 2017.

"Kunderne har tydeligt tilkendegivet, at de ønsker æg, hvor dyrevelfærd er prioriteret. Det har vi lyttet til i tæt samarbejde med vores leverandører, og derfor er det nu slut med buræg og buræg som skjult ingrediens i samtlige af vores butikker. At vi har nået det allerede inden udgangen af 2019 er en stor milepæl, som både vi og vores kunder har set frem til," udtaler Jo Ottow Svendsen, der er CSR-direktør i Salling Group.

Indtil 1980 var det forbudt at holde æglæggende høns i bure i Danmark. I andre lande som Tyskland, Østrig, Luxemburg og Holland har man i dag forbud mod burhøns.

Burægsproduktionen når nyt lavpunkt

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Photo: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter