Tidligere Aarhus-borgmester skal være ny HR-direktør i Salling Group

Louise Gade er udpeget som ny HR-direktør i Salling Group. Hun tiltræder jobbet 1. oktober.
Foto: PR/Inge Lynggaard, Lynggaardhansenfoto.dk
Foto: PR/Inge Lynggaard, Lynggaardhansenfoto.dk

Louise Gade, der i 2002-2006 var borgmester i Aarhus, er blevet udpeget som ny HR-direktør i Salling Group.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra detailkoncernen.

Louise Gade er nuværende prorektor på VIA University College, og hun tiltræder det nye job 1. oktober.

"Louise har igennem hele sin karriere turdet stille sig i spidsen for udfordrende forandringer og gjort det med en grundlæggende respekt og omsorg for dem, det hele handler om. Hun er indbegrebet af samfundssind, integritet og stålsathed, og det vil i den grad komme både kunder og kolleger i Salling Group til gode fremover," udtaler koncerntopchef Per Bank i meddelelsen.

Udover den nuværende position på VIA University College har Louise Gade tidligere været ansvarlig for HR på Aarhus Universitet, ligesom hun har været med i en række udvalg, tænketanke og bestyrelser med fokus på efter-/videreuddannelse, arbejdsmarked og erhvervsfremmende aktiviteter, hedder det.

Louise Gade efterfølger Peter Poulsen, der fratrådte jobbet som HR-direktør tidligere på året. Han nåede at besidde den position i seks år.

Heftig ekspansion forandrer hele Netto-forretningen

Tidligere Netto-mand i spidsen for Defco

Salling Group sluttede svensk Netto-indsats med stort underskud

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter