Salling Group sluttede svensk Netto-indsats med stort underskud

I det der blev det sidste regnskab for Netto Marknad Sverige AB, kunne ejerne i Salling Group notere sig et nyt underskud for den udfordrede forretningsdel, der nu er solgt.
Foto: Jens Dresling / Ritzau Scanpix
Foto: Jens Dresling / Ritzau Scanpix

I maj solgte Salling Group sine 163 svenske Netto-butikker til Coop Butiker og Stormarknader (CBS). I det 2018-regnskab, der så blev det sidste for den svenske Netto-datter, kunne ejerne ifølge Dansk Handelsblad konstatere et nyt underskud på i alt 95 mio. SEK, svarende til 66 mio. kr.

Det afsluttende underskud kom efter et 2017, hvor de mange butikker samlet trak et underskud på 43 mio. SEK, svarende til 30 mio. kr.

Resultatet var det ringeste i fem år, skriver bladet, og det skyldes blandt andet ekspansionsinvesteringer og organisationsændringer. Netto Sverige omsatte i alt for 4,9 mia. SEK, svarende til 3,4 mia. kr., i 2018.

I forbindelse med frasalget i maj lagde Salling-topchef Per Bank ikke skjul på, at det netop var udfordringerne og omkostningerne i forbindelse med at få Netto op på det niveau, som kæden har i andre lande, der var medvirkende til, at man traf en hurtig beslutning om at sælge, da CBS henvendte sig.

"Vores automatreaktion var, at det ville vi ikke. Vi satte os derefter ned og kiggede på tingene, og vi blev enige om, at vis vi kunne få en virkelig, virkelig god pris, jamen så ville det måske give mening at sælge Sverige for så at fokusere vores indsats på de tre andre markeder," sagde Per Bank i maj.

Topchef om svensk Netto-salg: Vi har fået en fantastisk pris

Salling Group trækker sig ud af Sverige

Direktør for Nettos butikker i Sverige udpeget

Sallings Netto-salg bliver godkendt i Sverige

Coop indleder transformation af 163 svenske Netto-butikker

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter